23948sdkhjf

Furesø Rådhus skal samles i Værløse

Med en ny plan, som Økonomiudvalget i Furesø Kommune netop har godkendt, vil man være klar til at slå dørene op til et samlet Furesø Rådhus på Stiager i Værløse i sommeren 2017.
Et enigt Økonomiudvalg besluttede i går aftes at sende de overordnede rammer for et samlet Furesø Rådhus på Stiager i Værløse videre til endelig godkendelse i byrådet. Samtidig indstiller udvalget, at Furesø Jobcenter flyttes til lejede lokaler i Farum Erhvervspark for at fremme beskæftigelsen. Furesø Rådhus vil efter planen stå klar i sommeren 2017.

Borgmester Ole Bondo Christensen glæder sig over, at et enigt økonomiudvalg står bag beslutningen:

- Målet med et fælles furesø-rådhus er at drive kommunen så effektivt som muligt. Ved at samle administrationen på Stiager i Værløse kan vi opnå betydelige økonomiske besparelser, samtidig med at der bliver mulighed for bedre og mere sammenhængende borgerbetjening via større faglige synergier og vidensdeling.

Placeringen af Furesø Jobcenter i Farum Erhvervspark skal sikre en tæt kobling af kommunens beskæftigelsesindsats og det lokale erhvervsliv.

Den videre proces
Sagen oversendes nu til byrådet til godkendelse den 30. april.

Såfremt byrådet godkender Økonomiudvalgets indstilling til valg af rådhusløsning, sættes arbejdet med programmering og lokalplan i gang med henblik på offentliggørelse af udbud primo 2015. Såfremt den i beslutningsgrundlaget skitserede tidsplan følges vil en rådhusløsning kunne ibrugtages i sommeren 2017.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094