23948sdkhjf

Landinspektør rykker tættere på opgaverne

Med flere og flere opgaver i hovedstadsområdet har Skel.dk Landinspektører valgt at åbne en ny afdeling i København.
Større byggesager og vejprojekter har blandt andet været medvirkende til at firmaet nu flytter tættere på opgaverne og kunderne. Fra maj måned åbner Skel.dk Landinspektører således sin femte afdeling på Naverland 2, 2600 Glostrup.

- Vi har igennem en længere periode fået flere og flere opgaver i hovedstadsområdet. Vi kører i forvejen til opgaver over hele Sjælland, hvorfor beslutningen også kan betragtes som en naturlig del af firmaets udvikling. Men det er klart, at vi også gerne vil vise kommende kunder og samarbejdspartnere, at vi er et firma, som dækker alle typer af opgaver inden for vores fagområde på hele Sjælland, siger Michael Thomsen, adm. direktør i Skel.dk.

Allerede nyansættelser i tankerne
Kontoret i Glostrup skal ledes af firmaets nye partner, landinspektør Ejnar Flensborg, som også selv bor i København. Den første medarbejder til den nye afdeling er blevet ansat, og flere er forhåbentligt snart på vej.

- Det er tydeligt at mærke, at efterspørgslen er større i hovedstadsområdet end i Vestsjælland. Vi starter op med to mand i den nye afdeling, men med de opgaver vi allerede har i pipeline, får vi snart brug for flere dygtige folk til afdelingen, siger den nye afdelingsleder Ejnar Flensborg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11