23948sdkhjf

Casa vinder største entreprise nogensinde

Et nyt butikscenter i Herlev på 44.000 m². Så stor er entreprisen, som entreprenør- og ejendomsudviklingskoncernen Casa netop har indgået aftale på.
Hos Casa i Horsens er de glade og stolte over opgaven med de 44.000 m² butikscenter, og direktør Peter Rosengreen udtaler:

- Det er virkelig et projekt, som vi er utrolig stolte af at have vundet. Det er vores største entreprise til dato, og det er med til at understrege, hvor meget Casa har rykket sig som virksomhed. Vi er blevet en relevant og respekteret samarbejdspartner i branchen og det er vi vildt stolte af.

Byggeriet, som er udviklet af NVP A/S, starter op allerede i næste uge og forventes at stå færdigt i slutningen af 2015.

En fjerdedel flere medarbejdere
Casa er i gang med adskillige større byggerier i både hovedstadsområdet, Nordsjælland og flere steder i Jylland, og har i løbet af årets første fire måneder øget medarbejderstaben med mere end 25 procent.

- Vi er glade, rigtig glade. Vi har mange virkelig spændende projekter og er stolte af at kunne tilføje det nye, store butikscenter i Herlev, slutter Peter Rosengreen.
Læs mere om: CASA
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078