23948sdkhjf

Jorton styrker Region Midt

Bjarne Kamp er med virkning pr. 8. maj tiltrådt som ny afdelingschef i entreprenørfirmaets Region Midt - han er allerede godt i gang med arbejdet i afdelingen.
De sidste tre år har Kurt Hansen stået i spidsen for Jortons byggeafdeling Region Midt med base i Aarhus. Fra den 31. januar 2014 overtog Kurt dog ansvaret for Jortons Broafdeling i Kolding, og undertegnede har således haft ansvaret for den daglige drift af Region Midt og sideløbende arbejdet på højtryk med at finde en ny og dygtig afdelingschef til den ledige stilling.

Nu har Jorton præsenteret afløseren; Bjarne Kamp. Han tiltrådte som ny afdelingschef i Region Midt med virkning den 8. maj 2014. Bjarne kommer til Jorton med mere end 25 års erfaring fra byggebranchen og har gennem årene oparbejdet et omfangsrigt netværk i branchen.

Bjarne Kamp er 55 år, uddannet diplomingeniør og har de sidste 9 år været ansat hos MT Højgaard som projektchef. Bjarne har stor erfaring med komplekse renoveringer i total- og hovedentrepriser - lige fra tilbudsafgivelse til projekteringsledelse og overordnet byggeledelse. Den nye afdelingschef har desuden stor viden og indsigt i boligbyggerier for den almennyttige sektor, hvor han blandt andet bidrager med struktur og idéer og kan trække på stor erfaring og netværk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095