Klumme: Arkitektonisk værdiskabelse
Bjarne Bonné fra Danske Arkitektvirksomheder opridser syv dimensioner af den arkitektoniske værdiskabelse.
Dette forhold kan tages som udtryk for, at den arkitektoniske værdiskabelse i praksis er bredt anerkendt og værdsat blandt bygherrer, da det ellers ville være besynderligt at de brugte penge på arkitektrådgivning. Anerkendelsen kommer fra både private og offentlige bygherrer, bortset fra markedet for enfamiliehuse, hvor brug af arkitektrådgivning mere er undtagelsen end reglen.
Blandt arkitektvirksomhederne er det imidlertid en udbredt opfattelse at den arkitektoniske værdiskabelse ikke helt nyder den forståelse og anerkendelse den fortjener. Måske fordi arkitektvirksomheder indimellem er for tilbøjelige til at tage den for givet og derfor forsømmer at forklare andre interessenter hvori den består.
I det følgende vil jeg prøve at tegne et hurtigt rids af syv dimensioner af den arkitektoniske værdiskabelse:
• Læsning af stedet;
• Håndtering af projekteringsprocessen;
• Behovsafdækning;
• Bygninger som ”branding”;
• Udformning af gode rum;
• Energioptimering;
• Bæredygtighed.
Læsning af stedet
Arkitektonisk værdiskabelse kan udspringe af at en bygning udformes på en måde der betyder at bygningen giver noget ekstra, til det sted den er placeret. Som eksempel kan nævnes SEB Bank i København, som ikke blot har givet bygherren et nyt domicil men også er blevet et populært samlingssted, for unge mennesker der står på skateboard.
Håndtering af projekteringsprocessen
Arkitektvirksomheder evner til at tilrettelægge en proces hvorigennem bygherrens behov afdækkes i deres helhed og på en måde der baner vej for at der kan udformes et byggeri som opfylder behovene. En proces der er grundig og omfattende nok til at der kan leveres en arkitektonisk helhedsløsning. En proces der ofte resulterer i at bygherren bliver klogere på sine behov end han var før processen gik i gang.
Behovsafdækning
En veludført behovsafdækning er værdiskabende på mange måder. En af dem er at den gør det muligt at minimere antallet af kvadratmetre en bygherre har brug for til et givent formål. Jo mindre areal jo billigere bliver byggeriet at opføre. Ved større byggerier kan selv beskedne reduktioner i arealkrav give mærkbare reduktioner i byggesummen.
Bygninger som ”branding”
Arkitektonisk værdiskabelse kan ligge i at virksomheder kan bruge domicilbyggeri til at understøtte deres ”branding”. En strategi om at bruge bygningskunst til at kommunikere virksomhedens identitet og værdier spiller en rolle i forbindelse med mange firmadomicilprojekter, fx føromtalte SEB-domicil i København.
Gode rum
Arkitektur er en måde at skabe gode rum. Rum der fungerer godt for de der skal opholde sig i dem og bruge dem på forskellige måder. Rum der fremmer livskvaliteten i boliger. Daginstitutioner der er rare at arbejde i og gode at være i, med rum der understøtter børns trivsel og udvikling. Rum der skaber godt arbejdsmiljø i virksomheder. Godt arbejdsmiljø som kan bane vej for lavere sygefravær og højere produktivitet og dermed slå direkte igennem på virksomhedernes bundlinje
Energioptimering
Energieffektiv bygningsgeometri og orientering af bygningskroppe er en økonomisk forståelig værdiskabelse, som udspringer af klassiske arkitektfaglige kompetencer. Kompetencer som bygger på en bred, helhedsorienteret indfaldsvinkel til energi, som i en vis forstand kan siges at ligge forud for mere teknisk baseret design af lavenergiløsninger.
Bæredygtighed
Arkitekter behersker bæredygtig projektering ud fra et helhedsperspektiv. Et perspektiv hvor økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed tænkes sammen. Et perspektiv hvor bæredygtighed og miljø forstås bredt, hvilket fx inkluderer godt indeklima og bevidst håndtering af de miljømæssige implikationer af forskellige valg af materialer og metoder.
