23948sdkhjf

Op mod 8.000 med til åbning af Odins Bro

Odenses nye vartegn, Odins Bro, åbner officielt den 15. juni 2014.
Broen, som af Odense Kommune kaldes Nordeuropas største svingbro, er med sin markante signalgrønne farve en længe ventet drøm om at kunne forbinde nord og sydgående trafik i Odense.

Alle Odenses borgere inviteres derfor til en festlig weekend når Odenses nye vartegn åbner.

- Dagen bliver historisk, for i over 40 år har Odense drømt om en kanalforbindelse. Jeg er stolt over, at kunne være med til at indvie et så vigtigt element, som broen er, i forhold til at sikre optimal tilgængelighed i vores by fremover, siger by- og kulturrådmand i Odense Kommune, Jane Jegind, der sammen med borgmester Anker Boye står for den officielle indvielse.

Festlighederne forløber både lørdag og søndag. Lørdagens åbnings-program byder på Odinsbroløbet, hvor op til 8.000 mennesker har mulighed for at deltage.

Stålkonstruktionen til broen, som vejer i nærheden af 5.000 ton, ankom i september sidste år til Danmark. Siden er der arbejdet med at få fag og drejebro på plads.

Odins Bro skal være med til at lede gennemgående trafik uden om Odenses bymidte. Broen bygges som en 4-sporet vej, som dagligt ventes at blive krydset af over 30.000 biler.

Læs mere og find det fulde program på projektets hjemmeside: www.odense.dk/kanalforbindelsen
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094