23948sdkhjf

NRE starter Rema-byggeri i Aarhus denne måned

NRE Denmark opfører i totalentreprise en ny Rema i Aarhus-bydelen Holme. Der er netop givet endelig byggetilladelse til byggeriet, der også omfatter et solcenter.
Den nye Rema 1000 får et areal på 972 m² samt en varegård på 40 m². Solcentret, Clubtan, bliver på 110 m². Byggeriet opføres af NRE Denmark i totalentreprise, mens arkitekter er Retail Architects. Rema 1000 står selv som ejer af den nye butik.

Den nye Rema 1000 kommer til at ligge centralt i Holme, hvor der tidligere lå en købmandsgård. Holme bevarer således sit historiske købmandshjørne, tæt ved Holme Kirke og Holme Kro.

Tilpasset borgerønsker
Aarhus Kommune vedtog i 1985 en bevarende lokalplan for området, hvilket blandt andet betyder, at Holme Kro er optaget i SAVE registret som en bevaringsværdig bygning. Det nye butiksbyggeri opføres som nabo til kroen inden for lokalplanens rammer, og der er arkitektonisk arbejdet meget med at indpasse den nye Rema 1000 i omgivelserne.

I forbindelse med planlægningen af byggeriet har der været nabohøring. På baggrund af høringssvarene og i dialog med Aarhus Kommune har NRE Danmark tilpasset projektet. Ændringerne omfatter blandt andet en støjmur bag vareindleveringen. Derudover er placeringen af butikkerne og indkørslen ændret for at give bedre oversigtsforhold, samtidig med at der etableres en ny helle for fodgængere på vejen foran butikkerne.

Projektet, der har været undervejs siden 2010, får byggestart medio juni 2014 og vil stå færdigt d. 15. november 2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078