23948sdkhjf

Tidligere Alectia-formand sætter sig for bordenden hos Gaihede

Efter otte år som formand hos Alectia er Erik Hovgaard ny bestyrelsesformand i ingeniør- og arkitektfirmaet Gaihede A/S.
- Jeg har sagt ja til formandsposten i Gaihede, fordi jeg kan bidrage med erfaringer og rådgivning, og fordi der er en ejerleder, der vil lytte. Jeg gør det ikke for pengenes eller prestigens skyld. Jeg gør det, fordi jeg kan være med til at skabe fremgang og gøre en forskel, siger Erik Hovgaard.

Efter at have siddet som almindelig bestyrelsesmedlem i Gaihede i et år er han parat til udfordringen som formand for den voksende rådgivervirksomhed fra Valby.

Erik Hovgaard er en mand med stor erfaring inden for byggebranchen. Som advokat har han entrepriseret som speciale og har haft mange sager inden for byggebranchen.

I otte år fra 2005 til 2013 har han siddet som formand for bestyrelsen hos Alectia, der under hans formandskab er gået fra at være en specialiseret rådgivende ingeniørvirksomhed, Birch & Krogboe, til at være en af landets største og bredeste rådgiverfirmaer.

En spændende proces, men også en afsluttet proces for Erik Hovgaard. Han tænder på de ejerledede virksomheder, hvor der er plads til et tæt samspil med beslutningsdygtige ledere, der vil virksomhedens bedste.

Og Gaihede er en rådgivervirksomhed med stort potentiale, mener han. Tre gange har den fået Gazelle-prisen – senest sidste år.

- Gaihede beskæftiger sig med renovering og vedligehold, og det gør de med stor dedikation og kvalitetsbevidsthed. Seriøsiteten er i orden, og så er ledelsen åben for idéer og nye tanker, hvilket er vejen til en spændende rådgiversucces, siger Erik Hovgaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078