23948sdkhjf

Tendensen fortsætter: Færre konkurser end i 2013

Bygge- og anlægsbranchen er i årets første fem måneder blevet ramt af 205 konkurser. Det er et fald på 35 procent i forhold til 2013.
I lighed med tidligere måneder bød maj måned på relativt få konkurser i bygge- og anlægsbranchen. Hvor der i maj 2013 var 59 konkurser i branchen, er det i år faldet til 48 konkurser. Dermed fortsætter den tendens, som vi har set i år. Nemlig at færre virksomheder begæres konkurs.

- Det er meget positivt, at antallet af konkurser er på retur i branchen. Igen i maj måned var der færre konkurser end sidste år. Samlet forventer vi at ende på cirka 500 konkurser i 2014. Der er således tale om en halvering i antallet af konkurser i forhold til rædselsåret 2010, og 200 konkurser færre end sidste år, fortæller Andreas Fernstrøm, chefkonsulent i Dansk Byggeri, og fortsætter:

- Selvom antallet af konkurser er faldet kraftigt de senere år, så er det ikke et udtryk for at de fede tider er vendt tilbage. I mere normale år oplever vi mellem 200 og 400 konkurser, så der er et stykke endnu før vi rammer en normalsituation.

Årsagen til det faldende antal konkurser kan findes flere steder. Rigtig mange virksomheder er gået konkurs gennem de seneste år, og der er således efterhånden ved at være ryddet op i branchen. Samtidig har en stor del af de overlevende virksomheder været igennem en proces, hvor alt overflødigt fedt er skåret væk. De står nu skarpere end før krisen.

- Endelig har det også en betydning, at de store fald i aktiviteten hører de forgangne år til – det er således nemmere for virksomhederne at vurdere hvordan morgendagen ser ud, og dermed have den rigtige kapacitet, end da aktiviteten i branchen var i frit fald, udtaler Andreas Fernstrøm.

Artiklen er en del af temaet Branchetal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11