Klumme: Friluftsliv er (også) byliv

”Grønne byrum betaler sig på flere parametre”, skriver landskabsarkitekt Bo Holm-Nielsen i dagens klumme, der sætter fokus på det nye idékatalog for Danmarks første friluftspolitik.

Eksternt indlæg skrevet af Bo Holm-Nielsen, Dansk Landskabsarkitektforening 24. juni 2014 08:23

Friluftslivet skal være en reel mulighed for alle, og i takt med at flere og flere flytter ind til byerne, er det vigtigt at udvikle strategier for, hvordan byens rum kan indbyde til friluftsliv, så byboerne får integreret friluftslivet i deres dagligdag – for friluftsliv er (også) byliv.

Den 24. juni lancerer Miljøministeriet idékataloget for Danmarks første friluftspolitik, der består af otte overordnede pejlemærker. Miljøministeriet har nedsat en række netværk, der har arbejdet konkret med pejlemærkerne, og Dansk Landskabsarkitektforening har bidraget med idéer til ” Byens Frirum – vores byer skal indbyde til friluftsliv ” som en del af Byens Frirum-netværket. Traditionelt set forstår man friluftslivet som tæt forbundet med fritidslivet – men netværket fokuserer på, hvordan vores gader, pladser og parker kan indbyde til et friluftsliv, der bliver en naturlig del af hverdagen.

Grønne byrum betaler sig
Der er en entydig sammenhæng mellem friluftsliv og vores velbefindende. Ikke blot i forhold til vores overordnede fornemmelse af livskvalitet, men også konkret i forhold til vores psykiske og fysiske velbefindende. Nærhed og tilgængelighed er afgørende for, i hvor høj grad vi dyrker friluftslivet, og det er en udfordring, som netværket stiller en række løsningsforslag til. Det kan være grønne stier, korridorer, der kæder forskellige områder sammen, vandområder enten ved at man sikrer tilgængelighed til vandet eller etablerer vandløb inde i byerne, kirkegårde, parker eller de mindre lommeparker, som Københavns Kommune allerede har som et strategisk indsatsområde. Grønne tage kan inddrages som aktive elementer i den urbane friluftspolitik, som det eksempelvis er sket med taget af Rigsarkivet, som er blevet et succesfuldt rekreativt byrum.

Det behøver ikke at være store og omkostningskrævende tiltag, der skal til for at integrere friluftslivet med hverdagslivet. Fra rådgivernes, de offentlige myndigheders, de private investorers og borgernes side handler det i første omgang om at tænke potentialer for friluftsliv ind i alle løsninger – særligt dem, der alligevel skal sættes i gang. Grønne byrum betaler sig på flere parametre så som sundhed, byliv og bæredygtighed.

Derudover er der også en økonomisk genvist at hente, hvilket den netop offentliggjorte rapport fra Københavns Kommune om værdiforøgelsen af ejendomme indenfor 1.000 meters radius af den yderst populære Sønder Boulevard vidner om. Den økonomiske forøgelse er anslået til 351 millioner, hvilket medfører at kommunen får 12 millioner ekstra ind i ejendomsskatter. Så rammer for friluftslivet øger væsentligt en bydels attraktivitet.

Byudvikling, klimatilpasning og friluftsliv
Det er masser af potentialer i at sammenkæde byudvikling med friluftspolitikken. Det urbane friluftsliv udspiller sig i byens rum, og uanset om man skal udvikle en ny bydel eller transformere et eksisterende område, giver det god mening at tænke mulighederne for friluftsliv ind i planerne – som det i høj grad er tilfældet med det netop offentliggjorte vinderprojekt for renoveringen af Brøndby Strand Parkerne, der bliver danmarkshistoriens største renoveringsprojekt. Kreative landskabsarkitekter kan overbevise deres bygherrer om, at et grønt tag ikke blot fungerer som et klimatiltag, men ligeledes kan inddrages som en rekreativt friluftsrum, der øger den oplevelsesmæssige, såvel som økonomiske, værdi af byggeriet.

Netværket foreslår desuden, at byens friluftsliv fremover skal udvikles i et øget samarbejde mellem forvaltninger, kommuner, stat, således at man øger koordinationen af de forskellige indsatser, der alligevel sættes i værk. Helt oplagt er det, at sammenkæde klimatilpasningsprojekter med udvikling af byrum, der understøtter friluftslivet, hvorved man slår to fluer med et smæk. De seneste års skybrud viser med al tydelighed, at der er behov for at tænke kreativt indenfor dette område. Heldigvis er vi allerede godt i gang med dette i Danmark.

Friluftsliv som en del af arbejdslivet
Friluftslivet skal ikke blot være en del af fritiden, men skal også integreres med arbejdslivet. Netværket foreslår en række strategier, der blandt andet inddrager virksomhedernes udearealer som en del af arbejdsarealet. Dette er allerede sket i form af et ”Walk & Talk”-pilotprojekt i Lautrupparken i Ballerup, hvor ”Walt & Talk Circles” er etableret som Danmarks første ”Walk & Talk”-landskab.

Tanken er blandt andet at rykke mødeaktiviteter ud i det fri, og i Ballerup er projektet udviklet i samarbejde med Ballerup Kommune, Tryg og Nordea Liv & Pension. I Lautrupparken har man afprøvet forskellige ruter og ’pit stops’ i landskabet, for at undersøge hvordan de kan facilitere udendørsmøder, og resultaterne skal bruges til at udvikle andre ”Walk & Talk”-projekter i samarbejde med andre kommuner, offentlige og private virksomheder rundt omkring i landet.

Gevinsterne er helt oplagte: de ansatte får luft og bevæger sig, de rekreative omgivelser sætter potentielt gang i nye tanker, mens det grønne islæt nedsætter kroppens stresshormoner. Men dette sker ikke af sig selv, og netværket foreslår, at man ude i de enkelte virksomheder arbejder aktivt på at udvikle virksomheds-kulturer, der inspirerer til at holde udendørsmøder og anviser, hvor man kan holde frokost- og kaffepauser i det fri.

Sammen med forårets arkitekturpolitik opstiller idekataloget til friluftspolitikken mange gode ideer til, hvordan man kan udvikle vores byer under hensyntagen til hverdagens friluftsliv. Fra Byens Frirum-netværkets side er holdningen klar: Friluftsliv er (også) byliv!

Bo Holm-Nielsen, landskabsarkitekt MDL, er bestyrelsesmedlem i Dansk Landskabsarkitektforening og partner i ZoffmannHolm Landskabsarkitekter.

Byens Frirum-netværket består af:
Alfio Bonanno (kunstner, Natur Kunst Projekter), Cecil B. Konijnendijk (professor Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU), Christian Engkilde (friluftsvejleder og leder Universitets Studenter Gymnastik), Ditte Juul Sørensen (landskabsarkitekt, Rudersdal Kommune), Ditte Vesterager Christensen (konsulent, Region Hovedstaden), Dorthe O. Andersen (konsulent, Danmarks Idræts-Forbund), Erik Hernvig Jørgensen (centerleder, Miljøpunkt Nørrebro), Jakob Ghisler (konsulent, Langrendskonsulenterne), Jan Arvidsen (videnskabelig medarbejder Inst. for Idræt og Biomekanik, SDU), Johanne Marie Laursen (formand, LandboUngdom), Lasse Schelde (leder, Bicycle Innovation Lab), Mette Esbjerg Jørgensen (parkchef, Esbjerg Kommune), Sofie Odgaard (fuldmægtig, Ministeriet for By, Bolig og Landdiskrikter), Stig Langvad (formand, Danske Handicaporganisationer), Søren Præstholm (postdoc, Videncenter for Friluftsliv og naturformidling) og Bo Holm-Nielsen (bestyrelsesmedlem i Dansk Landskabsarkitektforening og partner i ZoffmannHolm Landskabsarkitekter).