23948sdkhjf

Aalborg-projekt 9,5 millioner nærmere

Omdannelsen af området ved Aalborg Friluftsbad - kaldet Vestre Fjordpark – modtager støtte på 9,5 mio. kr. fra Det Obelske Familiefond.
Aalborg Kommune vil omdanne området ved friluftsbadet, Vestre Fjordpark, så det på den ene side bevarer den rå og upolerede karakter, som det har nu og på den anden side, kommer til at rumme en sand mangfoldighed af aktivitetsmuligheder for børn og voksne. Årligt benytter op mod 80.000 mennesker området.

I juni sidste år blev Liw Planning og Force4’s projekt udpeget som vinder af konkurrencen om området. Planen er, at etablering af nye grønne områder samt et multifunktionelt bygningskompleks skal danne rammen om et fornyet friluftsbad.

Læs mere: Liw Planning og Force4 vinder Vestre Fjordpark

Omdannelsen af Vestre Fjordpark kommer således til at indeholde langt bedre faciliteter for de badende. Selve friluftsbadet bliver større, der bliver nye legepladser, muligheder for at sejle med kajak, spille kajakpolo, dykke, klatre og mange flere aktiviteter.

Stort millionbeløb hjælper projektet på vej
Det Obelske Familiefond har netop meddelt, at det støtter omdannelsen af området ved Aalborg Friluftsbad med hele 9,5 mio. kr.

- Aalborg har med Vestre Fjordpark en enestående mulighed for at omdanne en hel bydel med omtanke. Vinderprojektet Working With Nature er fornyende og giver en fantastisk sammenhæng mellem fjord og land, som vi meget gerne støtter, siger fondsadministrator Britta Graae.

Det samlede budget for projektet er cirka 55 mio. kr. hvoraf byrådet bidrager med cirka halvdelen. Resten skal findes gennem fundraising.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11