23948sdkhjf

Stålvirksomhed i vækst foran stor udbygning

Kallehave Stål ApS på Als, som har mange stålentrepriser i byggeriet, indleder udbygningen af sit 600 m² store smedeværksted med 900 m² til plastværksted samt projekter i rustfrit stål og aluminium.
For mindre end fire år siden – i 2010 midt i byggebranchens krise – etablerede klejnsmed Jan Kallehave virksomheden Kallehave Stål ApS i Nordborg på Als. I dag beskæftiger virksomheden 12 medarbejdere, omsætter for godt otte mio. kr. og har opgaver over hele landet.

Nu indleder virksomheden udbygningen af sit 600 m² store smedeværksted med et areal på 500 m² til projekter i rustfrit stål og aluminium og yderligere et areal på 400 m² til et plastværksted. Kallehave Stål råder i alt over 2.500 m² under tag.

Stålentreprisen på 10.000 m² Campus Vejle
Den 30-årige Jan Kallehave valgte at etablere egen virksomhed efter at være uddannet klejnsmed hos Danfoss. I dag er Kallehave Stål beliggende ud til landevejen mellem Nordborg og Guderup og dermed midt mellem Als’ to altdominerende industrivirksomheder Linak og Danfoss.

Kallehave Stål begyndte med at lever alle former for stålkonstruktioner lige fra smedejernslåger til komplekse altanløsninger. I dag levere virksomheden stålkonstruktioner til en række store entreprenørkoncerner, og har eksempelvis stålentreprisen på opførelsen af det 10.000 m² store Campus Vejle, leverer aluminiumsfacader til det nye supersygehus i Aabenraa og bygningsstål og montageopgaver til flere McDonald’s forretninger på Sjælland og Lolland-Falster. Dertil kommer konstruktioner til Sønderborgs nyeste boligkvarter, Grundtvigsparken.

Opruster på industrikunder
Hidtil har det været leverancer af alle former for stålkonstruktioner til byggebranchen, der har udgjort virksomhedens primære markedsområde. Nu skrues der op for leveringen af løsninger til industrien. I spidsen for den indsats står den 32-årige Martin Thomsen, der er uddannet smed hos HNH i Ullerup og senere har været daglig leder af TMS Partner og medejer af selskabet Erectors. Selskaberne leverer på kontraktbasis højt specialiseret arbejdskraft til industrien, og har i perioder flere end 90 smede i arbejde.

Ud over de mange opgaver i byggeriet og satsningen på industrien er virksomheden netop blevet godkendt som underleverandør til offshore-projekter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078