23948sdkhjf

C.F. Møller vinder belgisk boligtårn

Tegnestuen har sammen med Brut vundet konkurrencen om et 15.000 m2 nyt boligtårn med butikker og kontorer i Antwerpen.
Et forslag der nydefinerer højhusboligerne som et vertikalt socialt fællesskab.

Sådan lyder beskrivelsen af C.F. Møllers vinderprojekt for et nyt, 24 etager højt boligtårn i byudviklingsområdet Niew Zuid i belgiske Antwerpen.

Fordelt på de 24 etager og 15.000 m2 er 116 boliger, butikker, kontorarealer og fællesarealer. Med altaner, vinterhaver og tagterrasser får bygningen 5.000 m2 ekstra areal, som giver boligkvaliteter og er med til at formidle bygningens fremtræden, fra den store urbane skala til den menneskelige skala.

Fællesskab indtænkt i højhusbyggeri
Forslaget er tænkt indefra ud, og de sociale kvaliteter har været den væsentligste drivkraft i udformningen af bygningen.

I modsætning til traditionelle bolighøjhuse, hvor man oftest alene møder sine naboer i elevatoren eller i forhallen, har vinderforslaget et bæredygtigt og kollektivt orienteret fællesskab hvor møder muliggøres og fremmes af en lang række tiltag, uden at sætte behovet for privatliv over styr. Bygningen rummer mange forskellige boligtyper til en mangfoldig beboersammensætning, lige fra små delelejligheder egnet til studerende til større familieboliger og live-work typer.

Ved at forenkle planløsningerne lykkes det at få forslaget til at rumme både ekstra tilskudsarealer til boligerne samt generøse fællesfaciliteter indenfor det samme rumfang - udtrykt i mottoet "Bigger & Cheaper".

Fællesrum på balkoner
Et let rumgitter omgiver tårnet, som underopdeler facaderne og forbinder de vertikale fællesskaber - hvert aflæseligt felt udgøres af en gruppe af de samme boligtyper som åbner sig mod balkonernes høje fællesrum. I tårnets gavle er rumgitteret glasinddækket, så der dannes grønne vinterhaver, som udvider boligernes areal.

De fælles faciliteter for hele tårnet omfatter cykelværksted og fællesspisning i stueplan, et fællesområde med taglandskab på 5 sal, som deles af beboere og kontorarealerne, samt en tre etager høj grøn oase i toppen af tårnet, med fantastisk udsigt over Antwerpen og floden Schelde.

Bygherren er SAZ (Stadsontwikkeling Antwerpen Zuid), og teamet bag vinderforslaget består af C.F. Møller og Brut, i samarbejde med ABT, Deerns Technieken og Peritas EPB.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125