23948sdkhjf

Rekordregnskab fra VVS-leverandør

Onlineleverandøren af VVS-artikler, BilligVVS, har offentliggjort et 2013-regnskab, som viser firmaets hidtil bedste resultat. Fremgangen ser ud til at fortsætte i år, hvor der ventes en omsætning på ca. 200 mio. kr.
Koncernen, der driver BilligVVS.dk og tilsvarende hjemmesider i Norge og Sverige, tjener gode penge på onlinemarkedet for VVS-artikler. I det netop offentliggjorte regnskab for 2013 ses bundlinjen på 12,7 mio. kr. før skat – koncernens hidtil bedste resultat. Det er samtidig en forbedring på 30 procent i forhold til 2012, og betegens som særdeles tilfredsstillende.

- Dels kan vi konstatere, at konkurrenterne stadig har svært ved at tjene penge, og dels har vi investeret i at etablere os i Norge og omstrukturere organisationen i Sverige. Alt i alt er vi derfor yderst tilfredse med resultatet for 2013, siger Jesper Bunde-Pedersen, der er administrerende direktør og hovedaktionær.

Hans vurdering er, at BilligVVS.dk herhjemme sidder på omkring halvdelen af onlinemarkedet for VVS-artikler, der skønnes at ligge på mellem 200 og 300 mio. kr. årligt. 90 procent af kunderne er private.

Accelererer væksten i 2014
Jesper Bunde-Pedersen afslører, at BilligVVS i indeværende regnskabsår vil sætte yderligere turbo på væksten.

- Både top- og bundlinje vil vokse endnu mere i år. Faktisk har vi nu nået en størrelse, hvor dropshipping fylder stadig mindre. For at kunne tilbyde kortest mulige leveringstider vil vi gradvist håndtere mere selv og får derfor nu et nyt lager på 2.000 kvadratmeter, fortæller han.

I kraft af den endnu større vækst, som forventes i år, budgetterer BilligVVS med at nå en koncernomsætning tæt på 200 mio. kr. i 2014. Det skal først og fremmest muliggøres af fremgang i udlandet.

- Selvom der stadig er masser af vækst at hente herhjemme, er det oplagt, at potentialet er størst i Norge og Sverige, hvor private endnu ikke i så høj grad handler vvs-artikler på nettet. Vi vil være den største spiller på alle tre skandinaviske markeder og er godt på vej alene i kraft af organisk vækst. I Norge nåede vi break even efter fire måneder, så vi har bevist, at vores forretningsmodel er skalerbar og nemt kan overføres til nye markeder, siger direktøren, der også er åben over for opkøb og partnerskaber i både ind- og udland.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094