23948sdkhjf

Så er første etape af havneudvidelse sendt i udbud

Fem prækvalificerede entreprenører har modtaget invitation til at komme med tilbud på første etape af den store udvidelse af Frederikshavn Havn. Den 25. september skal de havde afgivet deres bud.
Frederikshavn Havn har prækvalificeret fem entreprenører til første etape af den omfattende udvidelse af den nordjyske havn.

De modtog den 11. juli 2014 en invitation til at deltage i udbuddet, og den 15. august 2014 afholder Frederikshavn Havn så et informationsmøde for entreprenørerne, hvor de får lejlighed til at spørge ind til projektet og udbudsmaterialet. Ved mødet vil havnen samt vores tekniske og juridiske rådgivere være til stede for at besvare spørgsmål.

Entreprisen udbydes som totalentreprise med funktionskrav og forhandling, og entreprenørerne har nu frem til den 25. september 2014 til at komme med deres tilbud på projektet. Herefter vil bygherre og rådgivere evaluere de indkomne tilbud, og de bydende entreprenører bliver inviteret til at deltage i et forhandlingsforløb om deres respektive projektforslag og tilbud.

Etapeopdelt havneudvidelse
I første etape af havneudvidelsen anlægges nye ydermoler, der skal fremtidssikre havnen i forhold til fremtidige udviklingsbehov. I denne første etape placeres havnearealerne af økonomiske og anlægstekniske hensyn yderst i det nye havneafsnit umiddelbart nord for den nye indsejling

Etape et vil koste mellem 500-600 millioner kroner og forventes færdig i tredje kvartal 2016, fremgår der af Frederikshavn Havns hjemmeside.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078