23948sdkhjf

Konkurrenter beskylder Interbuild for prisdumping

Flere spærproducenter mener, at Interbuild med Lønmodtagernes Dyrtidsfond i ryggen kører en udmagrende priskrig.
Interbuild, som står bag Palsgaard Træ og Lilleheden, ejes blandt andet af kapitalfonden LD Equity2, som blandt andet har LD som minoritetsejere. De seneste fem år har selskabet haft et samlet underskud på 386 mio. kr., og så sent som sidste år fik selskaberne tilført 121 mio. kr. i ny kapital. Det skriver Børsen.

Samtidig kæmper lagt de fleste konkurrenter med røde tal på bundlinjen, og flere af dem føler sig presset af Interbuild, som de mener kører en ulige priskrig, der udelukkende har til formål at tage livet af dem.

- Det er ufatteligt, at Interbuild kan fastholde den her situation, når LD er inde som ejer. Det er vores medarbejderes pensioner, der er i spil for at lukke vores arbejdsplads. Vi er kun fem limtræsproducenter tilbage. Det synes jeg ikke er fair, siger ejer af Anneberg Limtræ, Frits Anneberg, til Børsen.

Han bakkes blandt andet op af direktørerne fra Ugilt Savværk, Roust Spær og Woodcon, der alle har den opfattelse, at Interbuild underbyder dem på flere opgaver. Den kritik kan man dog ikke genkende hos Interbuild.

- Vi dumper bestemt ikke markedet, men vi ser andre gøre det. Nogle er værre end andre. Inden for spær er der en meget aggressiv spiller, som er udbryder fra Interbuild, og uanset hvilke priser vi kommer med, så underbyder de, siger Erik Holm, der er bestyrelsesformand for Interbuild og administrerende direktør hos Maj Invest, med henvisning til netop Woodcon.

Berigtigelse fra Building Supply vedrørende oplysninger i denne artikel.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112