23948sdkhjf

BIG bag ambitiøs omdannelse af dyrepark

Givskud Zoo har løftet sløret for ”Zootopia”, der skal være et af et af Europas mest avancerede helårs zoologiske anlæg.
”En verdensklasse attraktion i Sydjylland, der skal skabe livskvalitet for dyr og dyreentusiaster.”

Det er ambitionen for den kommende Zootopia dyrepark i Givskud Zoo. En masterplan fra 2004 er udgangspunktet for visionen og udviklingen af et af Europas mest avancerede helårs zoo-anlæg, hvor første del skal stå færdig i forbindelse med Givskud Zoos 50-års jubilæum i 2019.

- Givskud Zoo har ikke ligefrem tradition for at anvende arkitekter i vores anlægsprojekter, men Bjarke Ingels og BIG har demonstreret så meget innovation samt stor forståelse og inddragelse af naturens former og væsen i mange andre projekter, at det var meget fristende at spørge, om de var interesseret i at indgå i denne proces sammen med os. Det var de heldigvis, og nu foreligger den utroligt spændende og innovative plan, siger direktør Richard Østerballe.

Zootopia strækker sig over ca. 120 hektar og udformes i tre sammenhængende oplevelseslandskaber, som hver især repræsenterer kontinenterne Asien, Afrika og Amerika. Anlægget indrettes så naturtro og autentisk som muligt og de besøgende får mulighed for at komme helt tæt på dyrene, ude såvel som inde uden synlige barrierer. Indgangen til Zootopia sker gennem et nyt ankomstområde, som indeholder alle hovedfunktionerne og samtidig skaber et klart overblik over de mange muligheder i parken.

Anlæg og stalde til dyrene er integrerede i den omgivende natur og afspejler de pågældende kontinenter. Elefanthuset er således tænkt udformet som en bakke af rismarker. Løvestalden bliver gemt under en ny græsbakke og hytter til overnatning bliver bygget ind i skråningen af det nye store safari-krater. Hvert af de tre kontinenter kan blive gjort genkendelige ved hjælp af steds-specifik natur og vegetation, f.eks. bambus og kirsebærtræer i Asien, ørken og savannetræer i Afrika eller ahorntræer i Nordamerika.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078