23948sdkhjf

Udlicitering på vej- og parkområdet slår rekord

En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at kommunerne sidste år udlicitererede flere vej- og parkopgaver end nogensinde før.
På landsplan er udlicitering af vej- og parkopgaver inde i en positiv udvikling. Siden 2011 er udlicitering på området steget fra 35,9 procent til 40,3 procent. Det viser nye beregninger fra Dansk Byggeri.

- Fremgangen viser, at vej- og parkområdet er yderst velegnet til udlicitering og ikke mindst, at kommunerne ser private virksomheder som en del af løsningen på at få skattekronerne til at løbe længst muligt, siger Lea Stentoft, kommunalpolitisk konsulent i Dansk Byggeri.

Stort potentiale for besparelser
Analysen tegner imidlertid et billede af store kommunale forskelle på, hvor mange vej- og parkopgaver der udliciteres til private virksomheder. Mens Holstebro udliciterer over 90 procent af vej- og parkopgaverne, er Bornholm placeret i den anden ende af skalaen med en udliciteringsgrad på 16,8 procent.

Ifølge Lea Stentoft betyder det, at nogle kommuner går glip af store økonomiske gevinster. Hos Dansk Byggeri vurderer man, at kommunerne samlet set kan spare mindst 540 millioner kroner om året, hvis de udliciterer alle de vej- og parkopgaver, som er mulige at sende i udbud.

- Selvom vi ser meget positive takter, er der fortsat et stort potentiale for yderligere udlicitering af vej- og parkopgaver ude i kommunerne. Og for inspiration er det bestemt ikke spild af tid at se i retning af Holstebro Kommune, som for tredje år i træk indtager førstepladsen, når det gælder udlicitering af vej- og parkopgaver, siger Lea Stentoft.

Se analysen af udliciteringen af vej- og parkopgaverne på Dansk Byggeris hjemmeside
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093