23948sdkhjf

Presser de store de små?

Beskyldningerne om, at de store hovedentreprenører presser de små, afvises af to af landets største entreprenørvirksomheder, mens talsmænd for de små underentreprenører fastholder anklagerne.
Både hos NCC og MT Højgaard har man svært ved at se, at der er hold i anklagerne om, at de store entreprenørvirksomheder presser de små, skriver Jyllandsposten.

Ikke anvendt praksis
Anklagerne går på, at hovedentreprenørerne efter en vundet opgave tager underentreprenørens tilbud med til en tredje virksomhed og spørger om de kan gøre det billigere.

- Det kan jeg ikke genkende. MT Højgaard lægger meget vægt på at have en forståelse af, at man behandler hinanden med respekt og den nødvendige integritet. Alle får det samme udbudsmateriale, alle får den samme baggrund , og det er ikke sådan, at vi tager et tilbud med og lægger foran en anden og spørger ”kan du slå det her?”,« siger Jesper Nordby, divisionsdirektør i MT Højgaard.

Også hos NCC afviser kommunikations- og marketingschef Ghita Borring at man gør brug af denne praksis, men hun erkender, at det sker, at man skifter én underentreprenør ud med en anden, men understreger samtidig, at det kan der være mange årsager til – årsager der ikke udspringer fra ovennævnte praksis.

Presser prisen
Direktør i Dansk Håndværk Erik Møbius er langt fra enig i de udtalelser. Det hele handler om pris, lyder det fra ham.

- Vores medlemmer er typisk underentreprenører, og de får ofte af vide, at de er fravalgt pga. et polsk firma, siger han til Jyllandsposten.

Og han bakkes op af murermester Jens G. Andersen fra Birkerød, malermester Dennis Eskildsen fra Bagsværd samt to unavngivne direktører, der sidder i bestyrelsen for deres respektive brancheforeninger under Dansk Byggeri.

Ingen af de fem ønsker dog at udpege, hvem af de store, der presser de små.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078