23948sdkhjf

Multiarena udskifter entreprenøren

Efter uenighed om prisen har Næstved Hallernes bestyrelse afbrudt samarbejdet med Hansen & Andersen.
Når borgmester Carsten Rasmussen fredag i denne uge tager det første spadestik til den 10.000 m² store multiarena, bliver det alligevel ikke med Næstved-firmaet Hansen & Andersen som entreprenør.

Efter flere måneders uenighed om prisen, har Næstved Hallernes bestyrelse nemlig besluttet at indstille samarbejdet og i stedet indgået aftale med Brdr. Pedersen A/S. Det skriver Sjællandske.

- Vi kunne ikke blive enige med Hansen & Andersen om betingelserne. Derfor har afsluttet samarbejdet. Og vi har indgået en aftale med Brdr. Pedersen, som vi kender som en særdeles professionelt firma, siger Hans Henrik Knudsen, formand for Næstved Hallernes bestyrelse til avisen.

Han forventer ikke, at udskiftningen får betydning for projektet, som efter planen skal stå færdigt til verdensmesterskabet i kvindehåndbold i december måned.

Arenaen er tegnet af Cebra og opføres ved Næstved Hallen og Næstved Stadion.

Læs også: Cebra skal tegne Næstveds nye multiarena

Link til originalartikel
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109