23948sdkhjf

Odense-stibro tager form

Indbyggerne i Odense begynder nu at kunne se, hvordan den fremtidige stibro over baneterrænet kommer til at se ud.
Hen over sommeren er forskallingerne til de to brofæster i beton blevet konstrueret, og de giver et godt billede af den fremtidige bros dynamiske geometri. Det skriver Gottlieb Paludan Architects, der har tegnet projektet, på sin hjemmeside.

Første spadestik blev taget i marts, og stibroen forventes at stå færdig i 2015. Den har et samlet budget på 116 mio. kr., og selve broen opføres af Bladt Industries.

Meningen er, at den skal forbinde by og havn og give Odense Kommune en velfungerende og oplevelsesrig trafikal løsning og et markant vartegn med lang levetid..

Udover Gottlieb Paludan Architects er forslaget udarbejdet i samarbejde med ES Consult, Niras, Bartenbach Lichtlabor og Anita Jørgensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109