23948sdkhjf

Stop ressourcespildet i arkitektkonkurrencer

KLUMME: ”Keep it simple og fokusér på at skabe merværdi til gavn for alle parter”, lyder budskabet fra Arkitektforeningens Jesper Kock i dagens klumme.
I Arkitektforeningens Konkurrenceafdeling har vi rådgivet i flere end 1.500 konkurrencer inden for byggeri, by- og landskabsplanlægning og design. Vi tror på, at konkurrencer er et af de bedste midler til at skabe innovative og bæredygtige løsninger. Løsninger, der resulterer i merværdi for offentlige såvel som private bygherrer.

Veltilrettelagte konkurrencer er med til at udfordre de deltagende arkitektvirksomheders vanetænkning og får dem potentielt til at udvikle kreative løsninger. I sidste ende gavner det os alle, at landskabsrummet, virksomhedsdomicilet, boligen, plejehjemmet eller skolen er resultatet af en samarbejdspræget proces, hvor arkitekterne og deres samarbejdspartnere i konkurrencefasen har mulighed for at skubbe til konkurrenceprogrammets forudsætninger.

Med andre ord arbejder vi på, at der altid skal være plads til at bringe kreativiteten i spil for at give bygherren det, han vil have, uden at han selv på dette tidlige stadium helt har erkendt sit behov.

Afleveringskravene er ude af proportioner
Afholdt på den rigtige måde er konkurrencer en unik mulighed for at skabe merværdi og fremme kvaliteten i det byggede miljø. I dag hæmmer det typiske konkurrenceforløb desværre ofte konkurrencedeltagernes muligheder for at arbejde målrettet på at udvikle kreative løsninger. Det virker mærkværdigt i en branche, der ellers – og med rette – netop markedsfører sig på parametre som kreativitet og innovation.

Den helt centrale udfordring for arkitektvirksomhederne er, at man i konkurrencer stiller så mange fastlåste krav til afleveringer, at konkurrencedeltagerne er nødt til at bruge overdrevent mange ressourcer på at producere indhold blot for at aflevere et konditionsmæssigt konkurrenceforslag. En af forklaringerne på de omfattende og noget rigide konkurrencer og konkurrenceprogrammer er, at bygherrerådgiverinstitutionen i de senere år har været en voksende industri, som desværre ofte er med til at gøre det besværligt for arkitekter og andre rådgivere at levere den forventede kvalitet inden for en økonomi, der retfærdiggør ressourceforbruget.

Der er intet lovkrav om, at et konkurrenceforløb per se skal være dyrt og kompliceret, men ofte er bygherren med til at opstille nogle leverancekrav, der hurtigt bliver grebet af bygherrerådgiverne, der så efterfølgende kan retfærdiggøre størrelsen af deres honorarer ved at formulere meget omfattende og kravspecifikke konkurrenceprogrammer.

Arkitekterne og deres samarbejdsparter bruger efterfølgende mange ressourcer på at sætte sig ind i de omfattende konkurrenceprogrammer. Derefter producerer de på livet løs så meget materiale, at selve konkurrenceforslaget nærmer sig et omfang, som svarer til tidligere tiders afleveringer i langt mere fremskredne projektfaser. Efter afleveringen kommer dommerkomiteen og ikke mindst bygherrerådgiverne også på overarbejde blot for at tjekke, om leverancekravene nu også er opfyldt.

Overflødig dokumentation øger ikke kvaliteten
EU's udbudsdirektiv giver mulighed for at gennemføre konkurrencer, der har de samme kvaliteter, som tidligere tiders konkurrencer havde. Bygherrerne overser, at der er andre konkurrenceformer, der sandsynligvis vil resultere i endnu bedre og mere nyskabende konkurrenceforslag.

Naturligvis skal afleveringerne være på et niveau, så bygherren kan kontrollere, at forslagene vil kunne realiseres inden for den økonomiske ramme. Og naturligvis skal afleveringerne være på et niveau, der viser bygherren, hvad man kan forvente, når projektet er realiseret, men uanset hvor gennemarbejdet et vinderforslag end er, bruger bygherren og det vindende team efterfølgende mange ressourcer på et tilpasse og finjustere vinderprojektet, inden selve byggeriet går i gang.

Vores mangeårige erfaring som konkurrencerådgivere bekræfter os gang på gang i, at det er den skarpe idé med tilhørende arkitektonisk styrke, der karakteriserer et vinderprojekt. Samtidig er det vores opfattelse, at arkitektfirmaerne, under udarbejdelsen af konkurrenceforslag til en lang række danske konkurrencer, er nødt til at bruge mere end 30 procent af deres tid på at producere overflødig dokumentation. Den økonomiske kompensation for at deltage i konkurrencer er sjældent i overensstemmelse med det reelle ressourceforbrug, og når der dertil produceres så meget materiale, der hverken øger kvaliteten af ydelsen eller det færdige produkt, er det altså på tide at tænke nyt.

Keep it simple!
I Arkitektforeningen har vi konkrete forslag til, hvordan man kan optimere anvendelsen af ressourcer og øge produktiviteten i hele branchen, samtidig med at man styrker den arkitektoniske kvalitet. Først og fremmest foreslår vi, at man gør op med de fastlåste og krævende programmer. I stedet for bør man koncentrere sig om, hvad bygherrer reelt set har brug for at vide for at kunne vurdere, hvorvidt projekterne opfylder deres behov.

Dette kan gøres ved at genopfinde den skitserende konkurrenceform, hvor man i højere grad arbejder med overordnede ideer, fremfor at man på et tidligt stadium fortaber sig i detaljer. Inden for den gældende lovgivning er der intet, der står i vejen for, at man udskriver overordnede konkurrencer, hvor det primært er ideerne og koncepterne, man konkurrerer på. Efterfølgende indleder man i samarbejde med brugerne og bygherren en mere specifik dialogproces om, hvordan man finjusterer og optimerer projektet. Det giver en mere værdiskabende proces og et bedre byggeri.

I den igangværende konkurrence om ”Byudvikling ved Fasanvej Station på Frederiksberg”, har Arkitektforeningens Konkurrenceafdeling i samarbejde med CBS og Frederiksberg Kommune udviklet en anderledes konkurrenceform i konkurrencen for masterplanen for Copenhagen Business Schools udbygning.

Projektkonkurrencen gennemføres i to faser. I første fase har seks prækvalificerede hold udarbejdet et sæt af dogmer og koncepter for en byintegreret campus sammen med et konceptuelt, skitsepræget forslag til en masterplan. Først i en anden fase – der er under udarbejdelse nu – videreudvikles skitsen til et egentligt forslag til masterplan.

Ved at slanke både bygherrers og arkitektvirksomhedernes ressourceforbrug er det muligt at optimere de tidlige projektfaser. Lange, indviklede og udpenslede konkurrenceprogrammer koster ikke alene de deltagende arkitektvirksomheder dyrt i arbejdstimer. De lægger også, på et alt for tidligt tidpunkt, snævre begrænsninger ned over de mulige løsninger. Derfor mener vi, at der bør fokuseres på at skabe korte og præcise konkurrencer frigjort for unødvendige leverancer. Keep it simple i første omgang – detaljerne skal nok falde på plads.

Jesper Kock er arkitekt MAA og leder af Arkitektforeningens Konkurrenceafdeling
Kommenter artiklen (4)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095