23948sdkhjf

Nyansættelser i byggebranchen

Læs i dag om nye medarbejdere hos Alectia, Adserballe & Knudsen, Bodilsen Totalbyg, Dansk Miljørådgivning, Grontmij, Lindgreen & Cordes, Rambøll og Vølund Varmeteknik.
Alectia
Hanne Eiland, uddannet civilingeniør fra DTU i 2007, er ansat som ingeniør i konstruktionsafdelingen. Hun har erfaring fra stillinger hos Leif Hansen Rådgivende Ingeniører, Rambøll og senest Danakon, hvor hun bl.a. har projekteret flere kombinerede erhvervs- og boligbyggerier samt skoler.

Olivier Grand er tiltrådt som arbejdsmiljøkoordinator i divisionen Ledelse, Sundhed og Arbejdsmiljø i Aarhus og tilknyttes DNU-projektet. Olivier Grand har en professionsbachelor som bygningskonstruktør og er desuden uddannet byggetekniker. Han kommer fra Schweiz og bringer international erfaring fra flere års arbejde som bygningstegner. Senest har han været ansat som projektleder hos DS Stålkonstruktion i Danmark.

Torben Kulasingam er tiltrådt som ingeniør i afdelingen Bygherrerådgivning. Han er uddannet ingeniør i bygningsdesign fra Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet i januar 2014.

Adserballe & Knudsen
Alexander Davidsen, 27 år, er ansat i Adserballe & Knudsen som byggeleder. Han er uddannet ingeniør fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus i 2013 blandt andet med særlig fokus på byggestyring og projektledelse. Han skal det næste halvandet år lede en del af arbejdet med at renovere tagene på Farum Midtpunkt.
Alexander Davidsen kommer fra en stilling som entrepriseleder på Nordhavnsudvidelsen hos Züblin.

Bodilsen Totalbyg
Morten Nissen er ansat i en nyoprettet stilling som projektchef med overordnet ansvar for entrepriser i Østjylland. Morten Nissen har siden 2001 været tilknyttet byggebranchen og arbejdet som projektchef ved forskellige jyske entreprenørvirksomheder, hvor han blandt andet har deltaget arbejdet med at opbygge og udvikle nye afdelinger.

Dansk Miljørådgivning A/S
Allan Gjerløv Jensen er blevet ansat som kontorleder hos Dansk Miljørådgivning A/S (kilde: Børsen).

Dansk Miljørådgivning A/S er et rådgivende ingeniørfirma, der blandt andet udfører miljø- og geotekniske undersøgelser.

Grontmij
Anders Høgdal Larsen er ansat som afdelingschef for Railways-afdelingen i Grontmij. Han er uddannet civilingeniør fra DTU i 2004 og har været ansat i virksomheden siden 2004. Han kommer senest fra en stilling som projektleder, hvor han de sidste par år i stort omfang har været tilknyttet Grontmijs team på den nye jernbane mellem København og Ringsted.

Rune Østergaard Haven, 34 år, er udnævnt til markedschef med ansvar for strategisk og forretningsmæssig udvikling i Grontmijs contamination management-afdeling. Han er uddannet kemiingeniør og har senest været med til at opbygge Grontmijs forretning inden for undersøgelse og håndtering af farlige stoffer i byggematerialer og indeklima. Han har arbejdet i virksomheden siden 2006. (Kilde: Børsen).

Jesper Damgaard, 38 år, er ansat som chefrådgiver i Water i Grontmij, hvor han skal arbejde med kortlægning af grundvandsressourcer og håndtering af grundvand på bygge- og infrastrukturprojekter. Jesper Damgaard er civilingeniør i miljø og kommer fra en stilling som markedsansvarlig hos Cowi. (Kilde: Børsen).

Lindgreen & Cordes
Søren Haubro, 56 år, er ansat som salgschef med ansvar for salg og markedsføring af produkter fra en af verdens største sanitetsproducenter, japanske Toto. Målgruppen er VVS-installatører, arkitekter og rådgivende ingeniørfirmaer i Nord- og Midtjylland.

Søren Haubro har i over 20 år stået i spidsen for salg af sanitet og badeværelsesmøbler fra blandt andet Gustavsberg, der er en del af Villeroy & Boch-koncernen, samt svenske Svedbergs. (Kilde: Licitationen).

Rambøll
Peter Forfang Sørensen er blevet ansat som afdelingsleder for miljøplanlægning hor Rambøll (kilde: Børsen).

Rambøll leverer rådgivning og løsninger indenfor infrastruktur, telekommunikation, miljørigtig projektering, fjernvarme samt vandforsyning.

Vølund Varmeteknik
Martin Jæger, maskintekniker med en HD i organisation, er ansat som servicechef og indtræder desuden i virksomhedens ledergruppe.

Han kommer fra et job som team lead ECM på Siemens Wind Power og har tidligere været servicemanager på HS Tarm. (Kilde: Licitationen).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141