Fjernvarme i nybyggeri er stadig en god idé
KLUMME: Kombinationen af en dum regel i bygningsreglementet og en uklar definition af begrebet "nybyggeri" risikerer at lede til individuelle forsyningsformer, hvor den samfundsøkonomisk bedste løsning ville være fjernvarme.
(Foto: Colourbox)
Svaret må være ”Njah!”, for her og der er der en opfattelse af, at fjernvarme ikke er relevant i områder med nybyggeri. Denne opfattelse forstærkes af, at der i den offentlige debat forekommer misforståelser. Eksempelvis står der i Energistyrelsens fjernvarmeanalyse: ”Der er kun i meget begrænset omfang grundlag for at udvide fjernvarmen til at dække nye områder”.
Denne formulering er uheldig, da definitionen er meget uklar. Lad os derfor først afklare, hvad ”nye områder” er. I Energistyrelsens fjernvarmeanalyse dækker begrebet ”nye områder” over byområder længere væk fra fjernvarmeområder. Men nye områder kan jo også sagtens ligge relativt tæt på eksisterende fjernvarmeforsyning og gør det typisk i praksis, fordi de store byer vokser.
Det centrale spørgsmål er, om der fortsat er potentiale for at forsyne nye bygninger med fjernvarme ud fra en samfundsøkonomisk vinkel. Er svaret ”ja,” skal der leveres fjernvarme. Imidlertid trækker bygningsreglementets forskrifter i den modsatte retning: Her gives incitamenter til løsninger lokalt på matriklen, eksempelvis egenproduktion fra solceller.
I en mindre by på Sjælland gik det galt. I et område udlagt til nybyggeri talte samfundsøkonomien for fjernvarme. Flere ejere af lavenergihuse valgte dog individuelle løsninger frem for fjernvarme. Resultat: Samfundet gik glip af den økonomisk optimale løsning, og de øvrige fjernvarmeforbrugere stod tilbage med en dyrere varmeregning. Vi ser flere og flere tilfælde som dette, så der er behov for at ændre bygningsreglementet, så det fremmer de løsninger, som giver den største værdi for samfundet.
Og lad mig uddybe tre ting. Dels er fjernvarme non-profit. Dels er 52 % af fjernvarmen baseret på grøn energi, og dels er denne andel kraftigt opadgående i de kommende år. Med fjernvarme i sit nye (og gamle) hus, kan man derfor være sikker på, at ingen prøver at tage mere for varmen, end det koster at producere og distribuere den, og at man kobler sig til en stedse grønnere opvarmningsform. Endelig, så udgjorde nybyggeri i 2013 omtrent 0,8 % af den samlede boligmasse på landsplan. Det lyder ikke af meget, men hvis man for eksemplets skyld i et simpelt regnestykke sammenligner samfundsøkonomi i henholdsvis individuelle løsninger og fjernvarme ved at skalere op fra et enkelt projekt (området ”Nye” i Aarhus), så ser man, at samfundet i sin yderste konsekvens årligt kan gå glip af op til 1,8 mia. kr. Dels kan pengene bruges bedre, og dels er det et skråplan, hvis det bliver gradvist mere acceptabelt at tillade folk at etablere løsninger, hvor fjernvarmen ellers ville have den bedste samfundsøkonomi.
Politikerne har for tiden stort fokus på effektivisering af fjernvarmesektoren. Nu spiller vi bolden retur og opfordrer staten til at effektivisere i egen regulering – ellers går man glip af god samfundsøkonomi og fornuftig forsyning af nybyggeriet.
