23948sdkhjf

Medvind til internationalt sejlsportscenter

Det kommende Aarhus Internationale Sejlsportscenter får donation på 36 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden.
Vision om at opføre et internationalt sejlsportscenter i Aarhus har for alvor fået vind i sejlene, efter at A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har bevilliget 36 millioner kroner til projektet.

I efteråret 2013 blev der udskrevet en projektkonkurrence om at udforme det kommende sejlsportscenter. Fem projektteams blev udpeget til at deltage i konkurrencen, og i december blev vinderforslaget udpeget af en enstemmig bedømmelseskomite.

Vinderforslaget blev udarbejdet af arkitektfirmaet Entasis i samarbejde med Praksis Arkitekter, Henry Jensen A/S og Schønherr A/S.

Følger projektet til dørs
Projektkonkurrencen blev gennemført med støtte fra A. P. Møller Fonden og det er selvsamme fond der nu har besluttet, at støtte opførelsen af Aarhus Internationale Sejlsportscenter. Sejlsportscenteret skal bygges på en meget attraktiv byggegrund på Aarhus Ø, der stilles til rådighed af Aarhus Kommune.

- Jeg er utrolig glad for og stolt af den flotte donation fra A.P. Møllers Fond til et sejlsportscenter i Aarhus. Det giver et kæmpemæssigt rygstød til projektet, så vi, i forbindelse med Europæisk Kulturhovedstad i 2017 og ISAF VM i 2018, har sejlsportsrammer i verdensklasse, siger borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard.

- Det nye sejlsportscenter bliver et centralt omdrejningspunkt for sejlsporten og hele livet på Aarhus Ø. Det bliver en bygning, der kommer til at binde by og vand sammen, og som for alvor vil blomstre, når Aarhus i 2018 danner ramme om VM for samtlige olympiske bådklasser. Jeg vil derfor gerne takke fonden for den flotte donation, der giver projektet den fortjente medvind, siger rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune Rabih Azad-Ahmad.

Arbejdsgruppen bag projektet skal nu i gang med den videre projektproces der vil omfatte fundraising, projektering og lokalplanudarbejdelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.225