23948sdkhjf

Nyansættelser i byggebranchen

Der er gang i jobudskiftningerne hos bygge- og anlægsvirksomhederne. Få en oversigt over nogle af de seneste her.
Alectia
Jacob Jacobsen er tiltrådt som ingeniør i afdelingen Mechanical Engineering. Jacob Jacobsen er uddannet diplomingeniør fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus, hvor han blev færdig i 1999. Siden har han været ansat hos Pihl & Søn og senest Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma. Jacobs speciale er projektering af VVS og ventilation, og han har bidraget til en række prestigefulde byggerier – herunder Det Ny Gentofte og Glostrup Hospital, Ørestad Gymnasium, Hellerup Skole, Vibeengskolen og Bellahøjbadet.

Caverion
Installations- og servicevirksomheden har styrket VVS-afdelingen i Randers med 22-årige Rasmus Severin Bebensee Clausen, der er uddannet VVS-montør/blikkenslager på Aarhus Tech.

Cembrit
Jens Søgaard, 42 år, er pr. 25. august 2014 tiltrådt som salgskonsulent i Nord- og Midtjylland. Jens Søgaard er uddannet merkonom i international handel og markedsføring og kommer fra en stilling som salgschef hos Domex Ovenlys, hvor han har været i seks år. Tidligere erhvervserfaring omfatter også ledende salgsstillinger hos Plannja A/S og Knauf Danogips A/S.

DS Håndværk & Industri
Marin Egholm er tiltrådt som ny vvs-konsulent pr. 1. september. Hun er uddannet bygningsingeniør i 1993 og har blandt andet arbejdet som vvs-ingeniør og miljøingeniør. (Kilde: Licitationen).

Erhvervsakademi Dania
Maskiningeniør Henrik Bjørn Andersen er pr. 18. august ansat som adjunkt og underviser på de videregående uddannelser til energiteknolog og VVS-installatør. Han har tidligere været leder i forskellige virksomheder, såsom Danfoss, og har arbejdet med alle aspekter af energi de sidste 10 år. Han skal undervise i blandt andet HVAC, projektledelse og klimateknik på Ellemosevej.

Erik Rokkjær er ansat som underviser på de toårige videregående uddannelser til energiteknolog og VVS-installatør. I mange år har Erik Rokkjær været konsulent og selvstændig erhvervsdrivende indenfor energisektoren, hvor han har arbejdet med både service, vedligeholdelse og installation. Det fortsætter han med sideløbende med undervisningen på Dania.

Geo
Magnus Andersen Langvardt, 34 år og diplomingeniør, er ansat i Geoteknik i Geo Lyngby.

Jeppe Bendix Regel, 30 år og civilingeniør, er ansat i Geolab i Geo Lyngby.

Maja Heyden, 32 år og cand.scient. i geologi, er ansat i Geolab i Geo Lyngby.

Louise Askær-Hune, 33 år og cand.scient. samt ph.d. i naturgeografi, er ansat i Miljøafdelingen i Geo Lyngby.

Martin Riis Jørgensen, 33 år og diplomingeniør, er ansat i Geoteknik i Geo Aarhus.

Katarina Dubravac, civilingeniør i arkitektur, er ansat som Cad-tegner i Geo Aarhus. (Kilde: Licitationen).

Hansa
Anders Christensen er pr. 1. august ansat som Key Account Manager for Danmark for sanitetsarmaturerne fra tyske Hansa, der i 2013 blev overtaget af Oras Group. Anders Christensen har erfaring fra vvs-grossisten Brdr. Dahl og seneste hos Solar Danmark.

IF Recycling A/S
Carl O. Andreasen er ansat som salgskonsulent med henblik på at styrke positionen som leverandør af miljørigtige råstoffer og grøn energi. Han er 63 år og har de seneste 5 år arbejdet som salgs-/indkøbskonsulent hos Stena Recycling A/S. (Kilde: Licitationen).

Lindpro
Som led i etableringen af en VVS-afdeling i Aarhus har Lindpro ansat Michael Clemens. Han har stor erfaring inden for energioptimering, ESCO samt sprinkler og kommer senest fra en stilling som service- og projektleder hos L&H Rørbyg.

Moelven Danmark
Morten Lindquist er med virkning fra 1.september udnævnt til ekstern sælger med Sjælland som ansvarsområde. Her får han til opgave at bearbejde distributionsleddet og de udførende med vægt på projektmarkedet og afsætning via lager af Moelvens egenproducerede varer samt en række trading produkter.

NCC Property Development Danmark
Henrik Frost Sørensen, 41 år, er ansat som sales executive med base på kontoret i Aarhus. Samtidig er Tonny Eliasson, 49 år, ansat som sales executive med base på hovedkontoret i Søborg.

Orbicon
Flemming Andreasen, 33 år, er ansat som markedsansvarlig i Byggeri Vest med base i Aalborg. Han kommer fra en stilling i Rambøll, hvor han også har arbejdet med salgs- og markedsaktiviteter inden for byggeri, og har derudover flere års erfaring som rådgivende ingeniør hos Rambøll.

Ottensten A/S
Værktøjsleverandøren har ansat Rasmus Kjeldgaard som salgsleder for det danske marked. Han kommer til Ottensten med stor brancheerfaring og et solidt kendskab til kunderne og markedet generelt.

Ud over at videreudvikle salget bliver en af de første opgaver at styrke organisationen med yderligere eksterne sælgere, der skal servicere og yde kvalificeret support til de professionelle forhandlere samt rådgive industri og håndværk. Målet er at have 2-3 nye sælgere på plads i løbet af efteråret.

Pro Tec Vinduer A/S
Martin Nordman, 28 år, er pr. 4. august tiltrådt som ny account manager med ansvar for distrikt Sjælland. Han har erfaring fra vinduesbranchen som intern salgskonsulent og har derudover arbejdet som tømrer og bygningskonstruktør med speciale i facilities management. (Kilde: Licitationen).

Michael Wolff, 42 år, er 4. august tiltrådt som key account manager med ansvar for eksternt salg i Sønderjylland og på Fyn. Han har de seneste 12 år arbejdet med teknisk salg af facadeløsninger i vinduesbranchen. (Kilde: Licitationen).

Stark Lemvig
40-årige Henrik Damsgaard ar ansat som ny butikschef fra den 1. september. Han var med til at etablere Stark Lemvig tilbage i 2006, og har de seneste syv år arbejdet som IT-konsulent på Starks hovedkontor i Aarhus. (Kilde: Dagbladet Holstebro).

Endvidere er Kim Kejser ansat som prof-sælger og skal pr. 1. september indgå i det team af sælgere, der primært servicerer håndværkere og andre professionelle kunder. Han har de seneste 14 år arbejdet hos Roslev Trælast. (Kilde: Dagbladet Holstebro).

Strømberg & Sahl
Casper Tygesen Wolfhagen er pr. 15. august tiltrådt som projektleder. Han kommer senest fra en stilling som projektleder hos Deko Loft & Væg og har tidligere arbejdet som byggeleder hos KPC Byg inden for bolig- og erhvervsbyggeri. Casper Tygesen Wolfhagen er uddannet bygningskonstruktør.

Jan Højlund er pr. 15. august tiltrådt som projektleder. Han kommer senest fra en stilling som entreprisechef hos Thorøs Entreprise og har tidligere arbejdet for blandt andre Hustømrerne A/S og Bygningssnedkerne/Basen. Jan Højlund har en uddannelsesmæssig baggrund som tømrer.

Gustav Gjøl er pr. 11. august tiltrådt som byggeleder hos. Han har tidligere arbejdet for Cph El, SIF-Gruppen, El-Service Ballerup og Lindpro. Gustav Gjøl er uddannet bygningskonstruktør samt Lys- og energimontør.

Tradium
Karin Thomsen, 30 år, er pr. 1. august ansat som faglærer på teknisk designer-uddannelsen – herunder primært byggelinjen. Karin Thomsen er uddannet bygningskonstruktør og M.Sc. cand. scient. i byggeri og anlæg med speciale i byggeledelse. Hun blev færdiguddannet fra Aalborg Universitet i 2013 og har under studiet arbejdet som studiemedhjælper ved Institut for byggeri og anlæg. (Kilde: Licitationen).

XL Byg Tømmergaarden
Efter 10 år som trælastsælger overtager Jens Ejnar Andersen posten som afdelingsleder hos XL-ByG Tømmergaarden Aulum. Han afløser Jens Penstoft, der efter syv år på posten fortsætter som ekstern sælger hos XL-Byg Tømmergaarden Struer.

XL-Byg Tømmergaarden Aulum har desuden ansat Dan Kristensen som trælastsælger og Christian Sejbjerg som byggecenterelev. (Kilde: Lokalavisen Vildbjerg).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093