23948sdkhjf

Lær om nye regler for ansøgning i Byg og Miljø

Learnmark Horsens er på banen med et kursus om de ændrede regler for bygge- og miljøansøgninger.
En ny lov om ansøgning i Byg og Miljø træder i kraft den 1. december 2014. Det medfører, at alle byggesager, der i henhold til bygningsreglementet kræver tilladelse eller anmeldelse skal foregå gennem en ny fælleskommunal portal.

- Portalen har rigtigt mange faciliteter, og den forventes at gøre arbejdet med ansøgning og anmeldelse betydeligt mere smidigt og gennemsigtigt. Blandt andet er det muligt for sagens aktører, løbende at følge sagsgangen, så man hele tiden er bevidst om, hvor langt sagen er, og om der eventuelt mangler oplysninger fra en af sagens parter, fortæller Peter Hjortdal Andersen, der er leder af Learnmarks kloakmesteruddannelse.

Learnmark Horsens har, i samarbejde med Signe Bøttzau, Horsens kommune, udviklet et et-dags AMU-kursus i brug af den nye portal. Kurset er netop godkendt i ministeriet, og de første kurseer afholdes 4. og 18. november.

Kurset henvender sig til alle, der har brug for at anvende portalen; altså både kommunale byggetekniske sagsbehandlere, entreprenører, håndværksmestre, rådgivere og bygherrer.

Nye markedsmuligheder
- For mange husejere vil en eventuel til- eller ombygning være en aktivitet, som kun foregår en eller to gange i livet. For dem vil det være svært at overskue en ansøgningsprocedure. Her vil entreprenøren eller håndværksmesteren – stor som lille – kunne træde til med en hjælpende hånd, siger Peter Hjortdal Andersen.

Efter at have deltaget i det nye 1-dags kursus om portalens muligheder og faciliteter, vil deltageren kunne tage sin bærebare computer med ud til kunden, og ansøgningsproceduren kan i gangsættes i fællesskab. Kunden kan her give entreprenøren fuldmagt at til at foretage ansøgningen, og den efterfølgende kommunikation med myndigheden.

- Alle implicerede håndværkere kan inviteres med i processen, så alle oplysninger fremskaffes og uploades hurtigst muligt. Alt sammen for at gøre sagsbehandlingen så kort og effektiv som muligt. For mange entreprenører vil portalen åbne et nyt markedsområde, nemlig at yde bygherren bistand gennem hele bygge-anlægsprocessen fra start til slut, fortæller Peter Hjortdal Andersen.

Find portalen på https://www.bygogmiljoe.dk/

Læs mere om uddannelsen på Learnmark Horsens' hjemmeside
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078