23948sdkhjf

Ubudne gæster på motorvejsbyggeriet

Ubudne gæster på motorvejsbyggeriet i og omkring Silkeborg - både hundeluftere, cyklister og ikke mindst mindre venligtsindede besøgende - er et stigende problem.
Motorvejsbyggeriet i Silkeborg er en publikumsmagnet. Det oplever Vejdirektoratet hver dag i informationscenteret og til de åbne byggepladsarrangementer, hvor der altid er stor interesse. Men byggeriet har den senere tid tiltrukket sig en uheldig interesse, fortæller projektchef i Vejdirektoratet Carsten Sandgaard.

- Der er rigtig gode grunde til, at der er adgang forbudt på byggepladserne. Især i arbejdstiden er det livsfarligt at bevæge sig rundt mellem store maskiner, der arbejder. Men også uden for arbejdstiden kan du pludselig falde i et hul, der ikke var der dagen før. Eller måske er arbejdstiden udvidet den dag, og du bliver overrasket af lastbiltrafik, du ikke forventede, forklarer Carsten Sandgaard.

Tyveri og hærværk er et stigende problem
Ud over for mange fredelige borgere, der kommer for tæt på byggepladserne, er der også sket en stigning i antallet af tyverier fra byggepladserne og i decideret hærværk mod maskinerne.

- Det er selvfølgelig uacceptabelt og ikke mindst meget frustrerende for entreprenørens folk, der mister deres værktøj og maskiner og måske bliver forsinket i deres arbejde. Al tyveri og hærværk bliver meldt til politiet, siger Carsten Sandgaard, der opfordrer alle, der observerer mistænkelig opførsel omkring byggeriet til at henvende sig til politiet.

De forskellige entreprenører overvejer netop nu at ansætte et fælles vagtværn, der skal patruljere på byggepladserne uden for arbejdstiden. Desuden er øget kameraovervågning allerede blevet indført flere steder.

Åben byggeplads til sommer
Vejdirektoratet har besluttet igen at invitere byens borgere til åben byggeplads. Det kommer til at foregå til næste sommer. Dermed gentages successen forhåbentligt fra den 19. juni i år, hvor flere hundrede motorvejsinteresserede borgere besøgte byggepladsen mellem Dyrehaven og Gødvad Bakke.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125