23948sdkhjf

Entrepriserne fordelt på omfattende renoveringsprojekt

Løgstør Boligforening har nu sat navn på vinderne af entrepriserne på ombygningen og renoveringen af 120 boliger i Løgstør.
Det skriver Nordjyske.dk.

Løgstør Boligforening forbereder en renovering af afdelingen på Sverigesvej og Norgesvej i Løgstør. Et projekt som blandt andet indebærer sammenlægning af en række boliger, så de nuværende 120 lejemål bliver reduceret til 88.

Licitationerne på tømrer- og råhusentrepriserne på projektet endte med det ønskede resultat - I hvert fald i denne omgang. For efter første runde af licitationer, hvor prisen endte på 107 millioner kroner - 25 millioner kroner mere end ventet – er der nu sat navn på vinderne.

Kun ændret i to entrepriser
- Nu skal vi sammen med rådgiverne have bearbejdet tingene efter licitationen. Herefter skal kommunen have sine godkendelser på plads. Jeg regner med at sagen kan endelig behandles i byrådet i oktober, så håndværkerne kan gå i gang umiddelbart efter, siger boligforeningens forretningsfører, Jørgen Albrektsen, til Nordjyske.dk.

Råhusentreprisen gik til Thyholm Murer A/S, som var billigst med et bud på 32,75 millioner kroner. Tømrerentreprisen endte på 28,4 millioner kroner og blev vundet af Bjarne Thomsen Tømrer og Snedkerfirma.

Boligforeningen holdt samtidig fast i de bud, som blev givet på de øvrige entrepriser som f.eks. VVs, nedbrydning og malerarbejde.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125