23948sdkhjf

Byudvikling skydes i gang med ny trafikterminal

En ny trafikterminal i Frederikshavn skal åbne byen og dermed sparke gang i byudviklingen, lyder det fra rådhuset, hvorfra der netop er sendt en lokalplan for terminaludbygningen i høring.
Det skriver kanalfrederikshavn.dk.

Lokalplanen åbner for etableringen af en ny terminal, hvor det er lettere at skifte mellem de kollektive transportformer og til privat transport.

- Vi vil i denne byrådsperiode sætte rammerne for byudvikling i Frederikshavn. Dette er første spadestik. Den nye trafikterminal vil skabe liv og samvær. Vi åbner byen op for gæsterne. De kan komme ind igennem fordøren. I dag er førstehåndsindtrykket enormt asfalteret. Det bliver også nemmere at hente og bringe ved busser og tog, sagde formand for Plan- og Miljøudvalget, Anders Brandt Sørensen, til kanalfrederikshavn.dk.

Ud over etablering af en trafikterminal med nye busperroner og ventefaciliteter giver lokalplanen mulighed for at opføre en dagligvarebutik, et ubemandet brændstoftankanlæg samt en bygning der for eksempel kan indeholde nye ventefaciliteter, kiosk eller billetsalg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094