23948sdkhjf

Canada vækker nysgerrigheden

80 virksomheder er på erhvervsfremstød til Canada i denne uge. For arkitektfirmaet Cebra er det nysgerrighed efter nye markeder, som lokker.
Hele 80 virksomheder tog onsdag til Canada som led i det hidtil største danske erhvervsfremstød til landet med over 30 forskellige arrangementer på tre dage. Det aarhusianske arkitektfirma Cebra er med for at snuse lidt til mulighederne i Canada.

- Vi har tidligere haft en canadisk praktikant hos os. Og ifølge ham ligner mentaliteten og kulturen i Canada lidt vores her i Norden. Derfor kunne vi godt tænke os at se, hvilke muligheder, der er for os derovre, siger stiftende partner Kolja Nielsen.

Han er især på jagt efter mulighederne for at få et samarbejde på benene med en canadisk tegnestue.

Netværks-mulighed
I Cebra er de tre partnere, og de tager alle tre af sted. Turen byder blandt andet også på en række forelæsninger på canadiske universiteter.

- Vi betragter også erhvervsfremstødet som en mulighed for at kunne skabe netværk med de øvrige 80 virksomheder, der er med på turen, siger Kolja Nielsen.

Toldbarrierer er fortid
Og andre virksomheder, som er interesserede i Canada, kan desuden glæde sig over, at toldbarrierer er fortid, når en ny frihandelsaftale mellem EU og Canada træder i kraft om et år. Aftalen vil gøre det nemmere at importere og eksportere til landet.

Formålet med besøget er at styrke allerede eksisterende forretningsforbindelser mellem Canada og Danmark og øge den nuværende danske eksport på fire milliarder kr.

Læs mere om eksport til Canada på Dansk Industris hjemmeside

Kilde: Dansk Industri

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125