23948sdkhjf

Underentreprenør fyret for mangelfuld dokumentation

Cityringens hovedentreprenør, CMT, afslutter samarbejdet med underentreprenøren Atlanco. Det sker efter ønske fra Metroselskabet.
- Vi har igennem noget tid haft Atlanco under lup. I går fik vi dokumentation for, at der er begået fejl, som nu medfører, at CMT opsiger samarbejdet. Vi stiller meget klare krav til ordentlige forhold på byggeriet, og de krav kan ikke gradbøjes, siger Henrik Plougmann Olsen, administrerende direktør i Metroselskabet.

I en pressemeddelelse forklarer han, at der i kontrakten mellem Metroselskabet og CMT er indskrevet en social klausul om, at alle underentreprenører skal overholde ILO-konventionen. Det betyder, at arbejde udført i Danmark skal følge danske løn- og arbejdsvilkår. Samtidig forlanger CMT, at alle deres underentreprenører skal melde sig ind i en arbejdsgiverorganisation. Det sikrer, at de ansatte på projektet arbejder under dansk overenskomst, og at arbejdet dermed følger danske løn- og arbejdsvilkår.

Atlancos irske moderselskab oprettede for nylig et nyt underselskab i Danmark, der ikke er medlem af en arbejdsgiverorganisation. Selskabet er heller ikke godkendt til at arbejde på projektet, og derfor afsluttes samarbejdet nu med det irske vikarbureau.

Igennem de seneste tre års metrobyggeri har i alt cirka 250 underentreprenører og leverandører haft opgaver på metrobyggeriet. I samme periode har der været 36 faglige sager, hvilket ifølge Metroselskabet er på niveau med resten af byggebranchen.

- Langt de fleste virksomheder på byggeriet opfører sig, som de skal. Men der kan være enkelte brodne kar, og dem holder vi skarpt øje med. Det er blandt andet derfor, at vi har iværksat en omfattende undersøgelse af 10 udvalgte underentreprenører, heriblandt Atlanco, for at sikre, at forholdene på byggeriet er i orden, siger Henrik Plougmann Olsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094