23948sdkhjf

Nye boliger på vej til Bækketoften

Horsens-tegnestuen Skala Arkitekter er efter spændende brugerinddragelse nu gået i gang med at tegne de 22 nye boliger til beboerne på døgntilbuddet Bækketoften i Hedensted.
Efter tre veloverståede workshops hvor både ledelse, autismeforeningen, regionen, medarbejdere og pårørende alle blev hørt, er Horsens-tegnestuen Skala Arkitekter nu i fuld gang med at omdanne drømme og ønsker til 22 nye boliger til borgerne på døgntilbuddet Bækketoften i Hedensted.

Eva Hansen, som er pårørende til en af Bækketoftens beboere, var med til alle tre workshops, og for hende har det især været vigtigt, at beboernes ønsker blev hørt i processen.

- Workshopsene er en god og spændende mulighed for at få en indsigt i, hvordan stedet fungerer. Og det har været en rigtig positiv oplevelse at se, at der virkelig er fokus på beboerne, siger hun.

Helende arkitektur i fokus
Skala Arkitekter har i flere år specialiseret sig inden for byggeri til psykiatrien og herunder helende arkitektur. Og med boliger til voksne med autisme er Bækketoften netop et projekt, hvor tegnestuens mange erfaringer kan komme i spil.

For arkitekt på byggeriet, Rune Elsgart, spiller det en helt central rolle at kunne skabe bygninger, der fremmer helingsprocessen for dem, der skal bo og leve i dem.

- Det, der gør det så spændende at tegne denne type boliger, er netop, at vi kan designe boliger med fokus på, at hver enkelt borger skal fungere bedst muligt med de individuelle udfordringer, de har, forklarer han.

De særlige arkitektoniske målsætninger nås ved at indtænke et bredt aspekt at helende elementer i byggeriet helt fra projektets begyndelse. Alt lige fra sansestimuli, varme og venlige materialer til skærmede overskuelige omgivelser og fællesarealer med mulighed for at træne de sociale kompetencer er højt prioriterede, når stregerne bliver slået.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079