23948sdkhjf

Odense Letbane informerer om milliardudbud

EU-udbuddet af Odense Letbane nærmer sig, og derfor har letbanen inviteret leverandører til en konference, hvor de kan få information om det kommende udbud. Letbanen har et budget på tre milliarder kroner.
Den 14.oktober slår Odense Letbane dørene op for de virksomheder, som gerne vil være med til at bygge letbanen. Det sker, når letbanen afholder industridag – en konference, hvor både danske og udenlandske leverandører inviteres til at komme og få information om letbanen helt ned i de tekniske detaljer samt information om, hvordan udbuddet kommer til at forløbe.

Odense Letbane har således netop annonceret industridagen på den såkaldte TED-database i EU, som er det sted, hvor leverandører fra hele verden orienterer sig om kommende store EU-udbud.

- Da budgettet for letbanen er på tre mia. kr., er det selvsagt et stort udbud, hvor vi skal følge EU-reglerne. Og det gør vi med glæde, for vi skal have de bedste virksomheder i verden til at byde på opgaven. Samtidig er det vigtigt for os, at vi i udbuddet tager højde for de beslutninger om sociale klausuler og kædeansvar, som Odense Byråd har vedtaget, siger borgmester Anker Boye.

Letbanen som DBOM.kontrakt
Umiddelbart efter industridagen går Odense Letbane i prækvalifikation med EU-udbuddet. Frem til december kan interesserede leverandører således meddele, at de er interesserede i at få lov at byde på letbanen og samtidig skitsere, hvordan de har tænkt sig at løse opgaven og sammen med hvem. Derefter vil Odense Letbane prækvalificere de 5-6 bedste konsortier, som derefter kan få lov til at byde konkret på letbanen.

- Vi er spændte på, hvilke firmaer, der vil gå i konsortium med hinanden for at byde på opgaven. Vi udbyder jo letbane-byggeriet i en stor såkaldt DBOM-kontrakt, hvor flere virksomheder skal gå sammen for at kunne løse opgaven. Med EU-udbuddet øger vi konkurrencen, og vores mål er, at de dygtigste virksomheder i verden vil gå sammen om det bedste samlede bud på Odense Letbane, både når det gælder kvalitet og pris”, forklarer letbanechef Mogens Hagelskær.

En DBOM-kontrakt betyder, at kontrakten både omhandler leverance af letbane-byggeriet, tog, skinner, stationer og designet af disse, ligesom driften og vedligeholdelsen er omfattet af udbuddet. Det indebærer, at de virksomheder, som går sammen om opgaven, skal udvælge en hovedentreprenør iblandt sig, som letbanen som bygherrer kommunikerer og koordinerer med. Der kan fx blive tale om, at store udenlandske og danske virksomheder går sammen om at byde på letbane-byggeriet.

Industri for danske leverandører efter nytår
Kaare Tersbøl, som er letbanens DBOM projektchef, ser frem til industridagen.

- Det er en milepæl for Odense Letbane, at vi nu mødes med alle leverandørerne ansigt til ansigt og kan præsentere opgaven med at bygge letbanen for dem. Det gælder både de tekniske specifikationer, designet, kvaliteten, økonomien og tidsplanen. Lang tids forarbejde for os ender dermed snart op i en konkret kontrakt med et konsortium af kvalificerede virksomheder, og vi nærmer os dermed med hastige skridt det konkrete byggeri af letbanen, lyder det fra Kaare Tersbøl.

Den 4. februar 2015 vil Odense Letbane afholde en industridag for danske leverandører, som kan være interesserede i at udføre de forberedende arbejder, såsom at forstærke broer og forlænge stitunneller. Denne industridag vil også henvende sig til danske virksomheder, som gerne vil have del i det anlægsarbejde, som affødes af den store DBOM-kontrakt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078