23948sdkhjf

Randers vil binde byen til vandet

Randers byråd har indgået et forlig for 2015-2018 med midler til bl.a. projekt "Byen til vandet", sænkning af byggesagsgebyrer og ekstra penge til en ny daginstitution.
Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF i Randers byråd har indgået forlig om budget 2015-18.

Byen til vandet
Kommunens hidtil største byomdannelsesprojekt ”Byen til vandet” var på tapetet. Projektet skal binde Randers midtby sammen med Gudenåen og Randers Fjord og give nye bo-, oplevelses- og aktivitetsmuligheder.

Forundersøgelsen for ”Byen til Vandet” er finansieret, og parterne er enige om at afsætte 3 millioner kroner hvert år i 2015-2018 til en eventuel arkitektkonkurrence, præcisering af konkrete forslag på baggrund af forundersøgelsen og begyndende opsparing til fremtidige investeringer i infrastruktur og byomdannelse.

Midlerne kan anvendes til infrastruktur og byrum, som del af omdannelsen, men også til ombygninger og projektudvikling, der kan sikre tilknytning mellem midtbyen og vandet. Det kan for eksempel være omdannelse af området ved busterminalen, området er centralt i forhold til at forbinde midtbyen med vandet, og her kan etableres et butikscenter eller en forlængelse af Østervold til vandet. Midlerne kan også anvendes til midlertidige anlæg i forbindelse med omdannelsen og til mindre ombygninger og projektudvikling i midtbyen som for eksempel bilfri Sløjfe og opdatering af gågaderne

Lavere byggesagsgebyr
Forligspartierne har i budgettet også fundet 4,7 millioner kroner til erhvervsfremme, herunder et lavere byggesagsgebyr.

Reglerne for byggesagsgebyr er ændret fra den 1. januar 2015. De samlede gebyr er budgetlagt til en indtægt på 5,2 millioner kroner. Forligspartierne er enige om at nedsætte gebyrerne på primært erhvervsområdet, og afsætter i den forbindelse et budget på 2 millioner kroner om året til formålet.

Til bygning af fremtidens plejehjem er forligspartierne enig om at sætte en grund til rådighed. Midlerne til byggeriet er allerede i budgettet.

Endelig afsættes 5 millioner kroner i både 2015, 2016 og 2017 til at bygge en ny daginstitution som erstatning for Nyvang på Vidarsvej.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079