23948sdkhjf

XL-Bygs VVS-satsning undrer grossisterne

Der er ikke plads til et ekstra led i værdikæden, lyder det fra VVS-grossisterne, der ikke ser nogen fremtid for XL-Bygs satsning på grossistmarkedet for VVS-artikler.
Det skriver installator.dk.

Byggemarkedskæden XL-Byg lancerede sidst i august planer for en satsning på VVS-området. Med et fast sortiment på 350 af de mest solgte VVS-produkter samt hurtig adgang til yderligere 30.000 VVS-artikler vil kæden have fat i de professionelle kunder så som VVS-håndværkere.

Læs også: Ny spiller på grossistmarkedet for VVS-artikler

De store VVS-grossister er i forskelligt omfang leverandør til XL-Byg, og har ikke forståelse for, hvorfor – og ikke mindst hvordan – byggemarkedskæden vil finde en plads som endnu et led i værdikæden i det trængte marked.

- Med det prispres der er i branchen i øjeblikket, mener jeg ikke, at der er plads til endnu en aktør i værdikæden, så den kommer til at hedde: producent, grossist/grossister, byggemarked, installatør. Man må jo formode, at den ekstra aktør skal have en eller anden form for avance. Det er for mig at se ikke den rigtige vej at gå for en branche, der i forvejen ikke ligefrem er kendt for god indtjening i alle led, siger kommerciel direktør hos Brødrene Dahl, Morten Kilden Nikolajsen, til installator.dk.

Original artikel: http://installator.dk/grossister-frygter...
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109