23948sdkhjf

Rådgivere og entreprenører får bugt med tidsrøver

Investering i ny teknologi har hjulpet flere af branchens aktører med at effektivisere og forbedre processen omkring tilbud og prækvalifikation. Aarhusianske Secoya står bag systemet, og interessen fra udlandet er stigende.
Referencer og CV’er er helt centrale, når byggebranchen byder ind på opgaver. Men mange virksomheder i branchen mangler overblik over alle udførte projekter, samtidig med at et medarbejder-CV sjældent er opdateret med de seneste kurser og nyeste kompetencer. Den mangel koster både tid og penge.

For at komme dette problem til livs har softwarehuset Secoya udviklet platformen Orbit, og den aarhusianske virksomhed har i dag en række af virksomhedens store aktører på kundelisten; heriblandt Moe, Orbicon, Balslev, MJ Eriksson og Arkitema.

- Med Orbit får vores tilbudsafdeling adgang til de bedste referencer, huset kan tilbyde. Det giver os en større styrke i konkurrencen. Førhen havde vi en tendens til kun at bruge en mindre del af vores bagkatalog, fordi vi ikke havde overblik over hele porteføljen af de referencer, kompetencer og CV, huset rummer. Det overblik har vi mulighed for at få nu, fortæller udviklingschef i Moe A/S, Morten Andersson.

Har højnet kvaliteten
Det handler således om at kunne finde de rigtige sager og de rigtige kompetencer til brug i et konkret udbud. Jo mere relevante referencer, desto større er chancen for at hente ordren hjem. Ifølge Morten Andersson har implementeringen af Orbit højnet kvalitet og ensartethed i det materiale, som Moe sender ud af huset i forbindelse med prækvalifikation, tilbud og kundemøder.

Systemet knytter selv medarbejdere til enkelte projekter, og derfra overføres oplysninger automatisk til medarbejderens CV. Det sikrer dels, at alle informationer er opdaterede, dels at man kan søge på kryds og tværs i systemet på en lang række parametre.

Hvis man i forbindelse med udarbejdelsen af et tilbud på energirenovering ønsker at vedlægge en liste over virksomhedens referencer inden for dette i en bestemt beløbsramme, så søger man på disse to parametre. Derefter genererer systemet selv den relevante liste med projekter. Derudover kan man finde de medarbejdere, som har arbejdet på projekterne, og som har særlige kompetencer på området.

Interesse fra udlandet
Secoya blev etableret i 2007 og blev kåret til gazelle-virksomhed i Børsen i både 2012 og 2013. Softwarehuset med 15 ansatte har præsteret en årlig vækst på 15-20 procent de seneste tre år og forventer at fortsætte denne vækstrate fremover.

Ifølge direktør René Dalsgaard Larsen henter Secoya i dag 30 procent af sin omsætning uden for Danmark, og han forventer, at denne andel vil stige til 50 procent i løbet af de kommende tre år – ikke mindst på grund af stigende interesse for Orbit-platformen.

- Orbit bruges allerede nu af mange af de store aktører i den danske rådgiver- og byggebranche. Senest har nogle store europæiske ingeniørrådgivere også meldt deres interesse for systemet. Det understreger det store eksportpotentiale, der ligger i Orbit-platformen – et potentiale som vi vil forsøge at udnytte i de kommende år, fortæller han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063