23948sdkhjf

Eurodan-huse: Vi arbejder på at vokse

Trods nyt underskud kan Eurodan-huse glæde sig over øget omsætning og stigende interesse for at bygge nyt hus.
Eurodan-huse solgte 242 huse i regnskabsåret 2013/14, der sluttede 30. april med en samlet omsætning på 381,5 mio. kr. – en vækst på 6,7 procent sammenlignet med året før. Resultat på bundlinjen blev et underskud på 6,7 mio. kr., hvilket er en forbedring på 0,9 mio. kr.

Administrerende direktør Thomas Dahl er dog fortrøstningsfuld i lyset af en stigende interesse for at bygge nyt. Eurodans hussalg ligger således 20 procent højere i første halvår 2014 sammenlignet med første halvår 2013.

-Vores salg vokser blandt andet i de større jyske byer Aarhus, Aalborg og Esbjerg. På Sjælland har vi fordoblet salget af nye huse, siger Thomas Dahl og tilføjer, at det er riv ned og byg nyt-konceptet, der trækker salget i hovedstadsområdet.

Eurodan-huse har i 2013/14 afsluttet en omstillingsproces med fokus på udvikling af produktion og kunderådgivning, og virksomheden har desuden indrettet nye kunderådgivningscentre i Roskilde, Aarhus og Aabenraa, og åbnet nye kontorer i Aalborg og Horsens. Samtidig er der lanceret nye lavenergihuse og hustyper, der i højere grad modsvarer markedets ønsker og behov.

- Vi arbejder på at vokse, men har ikke ambition om at være størst på markedet. Vi vil derimod gerne være kendt for at levere drømmehuset og i god kvalitet, slutter Eurodan-huses direktør.

Building Supply bragte lige før sommerferien en analyse af 10 af typehusbranchens toneangivende aktører. Læs mere: Typehusproducenterne bløder med det faldende byggeri
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081