23948sdkhjf

Klumme: Hesten er redet, men vi har stadig brug for et lift…

For en god måneds tid siden skrev jeg til vores nye skatteminister - først og fremmest naturligvis for at ønske ham tillykke med hans nye job.
Skatteområdet er spændende og helt centralt for både samfundet og for Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder, og vi glæder os til det fremtidige samarbejde med den nye minister.

I Arbejsgiverne er vi optaget af vores medlemsvirksomheders muligheder, og vi arbejder for fair konkurrence, kvalitet, høj faglighed og bedre rammevilkår. Vi ved rigtigt meget om de udfordringer, som virksomhederne står over for, og vi vil meget gerne bidrage med viden og erfaring i forhold til lovgivning, ordninger og betingelser helt generelt. Derfor skrev jeg til ministeren, at vi er klar over, at regeringen ikke umiddelbart ønsker at videreføre BoligJobordningen, som den ser ud i dag, men at jeg ville bede ham tage med i overvejelserne, om der ikke kunne findes en måde at arbejde videre med nedbringelsen af sort arbejde og samtidig for eksempel fremme energirenoveringerne i huse og sommerhuse. Sidstnævnte kunne for eksempel være ved at trimme listen over ydelser, der kan trækkes fra, og inkludere rådgivningsydelser fra den offentlige ordning Bedre Bolig.

Nu har jeg fået svar, og det er desværre ikke opmuntrende…

Ministeren er glad for vores gode input og er overordnet enig i det ønskværdige i at nedbringe sort
arbejde og fremme energirenoveringer. Men han har ikke aktuelle planer om at arbejde videre med en form for "trimmet" fradragsordning. Benny Engelbrecht skriver, at det er regeringens holdning, at der er mere effektive måder at skabe beskæftigelse på.

I Arbejdsgiverne er vi bestemt ikke enige, men det er jo et ret tydeligt politisk signal om, at regeringen ikke ønsker, at BoligJobordningen fortsætter efter nytår. Som Benny Engelbrecht selv sagde under en af vores debatter på Folkemødet i sommer – ”Den hest er redet…”

Men hvad er det så, regeringen vil? Med den ene hånd taler den om en stærk indsats for bedre vilkår for dansk erhvervsliv, men med den anden hånd vil den fjerne en konkret støtteordning, som har skabt job og fremgang i håndværksvirksomhederne, og som en halv million husejere har haft gavn af. Det er ikke det rette signal.

Byggebranchen er endnu ikke fri af krisen primært på grund af det lave niveau for privat boligbyggeri, og regeringen risikerer at bremse det spirende opsving, hvis den ikke melder ind nu med konkrete initiativer, der forbedrer både vilkår og muligheder. Regeringen må på banen – for eksempel med den byggepolitiske strategi, den har bebudet gennem 1,5 år.

Kilde: Arbejdsgiverne - [url]http://www.arbejdsgiverne.dk[/b]

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158