23948sdkhjf

Succesfuld temadag i regnens tegn

Wavin har netop afholdt Water Solution Day for fjerde gang med håndtering af regnvand som omdrejningspunkt.
Der blev videndelt, netværket og grinet på årets regn- og spildevandskonference hos Wavin i Hammel, som i år havde temaet: ”Hvordan ruster vi det eksisterende kloaksystem til at håndtere de øgede mængder af nedbør?”

De ændrede nedbørsforhold optager fortsat i høj grad den danske vandsektor, ikke mindst på grund af lovkravet om klimatilpasningsplaner i kommunerne. Det betyder, at Wavin oplever stigende efterspørgsel på viden om intelligente løsninger, der virker – også på den lange bane.

Vi kan ikke løse alle udfordringer med håndtering af regnvandet. Men vi kan lære at prioritere dem. Sådan lød ét af budskaberne på Wavin Water Solution Day. I hvert fald står det klart, at der skal tænkes nyt – og klogt – i forbindelse med de klimatilpasningsprojekter, der optager skrivebordene hos de fleste af dem, der arbejder med håndtering af vand i Danmark.

Konferencen bød på foredrag med eksperter fra Aarhus Vand, Alectia, Aalborg Universitet og Randers Spildevand, der både fremlagde ny viden og fortalte om aktuelle cases.

Gevinster ved samarbejde
I disse år opstår mange partnerskaber i vandsektoren, både i forhold til håndtering af de aktuelle udfordringer og i forhold til udvikling af nye teknologier. Mange anser partnerskaberne mellem systemejere, rådgivere, entreprenører og producenter som helt afgørende, men det kræver mod at vise hinanden blind tillid. Opfordringen fra Per Dollerup Mikkelsen, Wavins administrerende direktør er klar:

- Vi vil gerne invitere alle interessenter ind i vores verden, for vi tror på, at vi ved at arbejde tæt sammen opnår en symbiose, hvor alt går op i en højere enhed. Både økonomisk og bæredygtighedsmæssig sammenhæng. Det er også formålet med denne dag. At vi får skabt en dialog og et netværk, fordi vi kan gøre endnu større brug af den viden, vi har her i Wavin.

Mellem indlæggene havde deltagerne mulighed for at besøge både Sansehaven med produkter i funktion og Markedspladsen med repræsentanter fra Grundfos, Ulefos og Byggros/Millag. Rundvisning på fabrikken og afslutningsvis et humoristisk indspark bidrog med inspiration og morskab hos deltagerne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.253