23948sdkhjf

Jakon-direktør forklarer sig i kartelsag

Ballerup-entreprenøren erkender at have udvekslet kalkulationsoplysninger med andre byggefirmaer på fem projekter.
Jakon A/S blev i sidste uge nævnt som et af de firmaer, der har modtaget bødeforlæg i sagen om det københavnske byggekartel, og mandag valgte direktør Stein Pettersen at gå ud med en forklaring af Jakons rolle i sagen. I en pressemeddelelse udtaler han:

- I perioden 2007-2009 har vi i fem tilfælde udvekslet kalkulationsoplysninger med andre virksomheder i byggebranchen. Formålet har udelukkende været at undgå at stå i en situation, hvor vi ikke kunne afgive et tilbud ved licitationen og dermed risikere at stå i et dårligt lys hos vores bygherre eller rådgiver. Det har, efter vores viden, ikke ført til forhøjede priser i de pågældende byggesager, og Jakon har i ingen af de nævnte sager fået entreprisen. Jeg kan endvidere oplyse, at Jakon A/S ikke har deltaget i prisaftaler, de såkaldte mestergrise, og at vi heller ikke betalt eller modtaget nogen form for vederlag i de fem ovennævnte sager.

Stein Pettersen beklager den ulejlighed, som sagerne har påført Jakons forretningsforbindelser, og han oplyser, at virksomheden accepterer bødeforlægget.

- Uanset at årsagen til udvekslingen af kalkulationsoplysninger har været sygdom eller travlhed, afviger de fem tilfælde fra vores normale forretningspraksis, og vi er naturligvis klar til at acceptere den efterfølgende sanktion. Jeg skal understrege, at Jakon A/S har samarbejdet loyalt med SØK i forbindelse med udredningen af de fem sager, som nu er rejst mod os, udtaler Stein Pettersen.
Kommenter artiklen (5)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094