23948sdkhjf

Kingo satser på 'grønnere' nedbrydning

Nedbrydningsentreprenøren har investeret i nyt saneringsudstyr og tager dermed et vigtigt skridt henimod endnu mere miljørigtig nedrivning, som i stigende grad efterspørges i Danmark.
- Miljørigtig nedbrydning hører vi overalt for tiden. Stålsanering er jeg sikker på vinder frem de næste par år. Det er mere effektivt end med sand, og man slipper for meget affald og for at skade miljøet, siger markedschef Jes Møller-Jensen fra Kingo A/S.

Virksomheden er blandt de virksomheder i nedrivningsbranchen, der har valgt at investere i en ny type miljørigtigt saneringsudstyr, som genanvender stålpartikler og skiller forurenet maling fra andet overfladeaffald. Kingos løsning er monteret på en 40 fod sættevogn, der er klar til at blæse i løbet af 20 minutter. Som udgangspunkt bruges stål, men man kan i princippet bruge flere forskellige blæsematerialer, som er mere skånsomme overfor de blivende overflader.

Maskinen sorterer, blandt andet ved hjælp af magnetisme, de stålpartikler, som bruges til at spule malingen af overfladen og genanvender dem igen i løbet af saneringen, hvor sandet, der førhen blev anvendt til almindelig sandblæsning, endte på gulvet og skulle samles op og bortskaffes som forurenet materiale.

- Hele vores forretning er bygget op om at kunne udføre så miljørigtig nedbrydning som overhovedet muligt. Vi ved, at det er fremtiden, og derfor er vi også meget stolte af, at være blandt de første i Danmark med den nye form for saneringsteknik, siger Jes Møller -Jensen.

Med den nye saneringsform kan affaldsmængden efter en sanering reduceres væsentligt. Det sker, dels fordi sandet ikke længere skal kasseres, men også fordi maskinens avancerede teknologi, gør den i stand til at skille det forurenede maling fra de væg- og pudsrester som uundgåeligt også ryger af overfladen ved en sanering.

Selvom mere miljøvenlige løsninger ofte er forbundet med højere priser, så kommer kunderne ikke til at mærke det nye udstyr på prisen, der som udgangspunkt kommer til at ligge helt på niveau med den gamle sandblæsningsteknik.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078