23948sdkhjf

Oplevelsescenter til 200 millioner i Næstved

Efter et års forberedelse er idemændene bag et oplevelsescenter for kroppen, Corpusius, klar til at søge fonde til finansiering af det 5.500 kvadratmeter store projekt.
Planerne for et oplevelsescenter om krop og sundhed, som har fået navnet Corpusius, rykker nærmere i Næstved. Det skriver Dagbladet Nordvestnyt ifølge Licitationen.dk.

Det er Kim Conrad Petersen, udviklingsdirektør i ConDidact, der er manden bag idéen til centret, der vurderes at koste 200 millioner kroner.

Efter et års arbejde med undersøgelser og budgettet for centret er man nu klar til at søge fonde om de mange millioner, der skal til for at realisere Corpusius-planerne.

Ifølge et oplæg udarbejdet af White Arkitker, som blev præsenteret sidste år, skal Corpusius udgøre cirka 5.500 kvadratmeter fordelt på seks etager. Dog skal der nye planer for byggeriet til, da man er kommet frem til, at oplevelsescentret i stedet bør være i en til to etagers højde.

Oplevelse, formidling og forskning
Corpusius hviler på tre ben. Oplevelse, formidling og forskning.

Gennem to forskellige former for oplevelser får gæsterne positive indtryk af kroppen, sindets og deres funktioner. Samtidig med – og efter – oplevelserne sker en formidling af de faglige elementer, som gæsterne gennemlever undervejs.

På vejen gennem Corpusius opsamles data fra gæstens “forsøg” med og afprøvninger af sig selv. Disse data stilles til rådighed for gæsten, der dermed opnår indsigt i egen krop og dens funktioner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094