23948sdkhjf

Ditas bliver medlem af FSC Danmark

Indkøbsselskabet ønsker at tage ansvar for at påvirke trælastmarkedet i en ansvarlig og bæredygtig retning.
Aktørerne i trælast- og byggecenterbranchen retter i stigende grad fokus mod at øge udbuddet af bæredygtige varer, og nu har branchens største indkøbsselskab meldt sig under fanerne hos FSC Danmark.

- Vi mener, vi har et stort ansvar som leverandør af træ til XL-Byg, som er landets største byggemarkedskæde, og derfor har vi meldt os ind i FSC Danmark, siger Jacob Sørensen, der er kvalitetskoordinator i Ditas a.m.b.a., ifølge FSC's danske hjemmeside.

Han peger på, at Ditas ikke blot indtager en betydelig position på det danske marked, men også internationalt gennem sit medejerskab i indkøbsgrupperingen Scandek I/S. Det sikrer en fordelagtig position i forhold til direkte forhandlinger med de største leverandører på verdensmarkedet:

- Alle leverandøraftaler ligger i Ditas, så vi har gode muligheder for at få leverandørerne til at tage del i FSC. Hvis de ønsker at levere træ til XL-Byg-butikkerne, kan vi kræve, at de bliver certificeret, hvis de ikke allerede er det, siger Jacob Sørensen.

Også Stark har netop meldt sig ind i FSC Danmark i bestræbelserne på at trække markedet i en mere bæredygtig retning. Læs mere i artiklen Stark vil udbrede det bæredygtige træ
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094