Langsigtede energikrav er en gevinst
Når 30 % af alt nybyggeri i dag lever op til det, der forventes at blive kravene inden udgangen af 2015, så har strategien vist sin styrke, mener Dansk Byggeri.
Af Rasmus Gregersen
- Der blev skabt en ny tradition, som har vist sig at have meget stor betydning for innovation i byggeriet, siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri.
Dengang blev kravene strammet på kort sigt, så energiforbruget fra 2010 blev reduceret med 25 % i forhold til 2006-niveau. Men der blev også fastlagt grænser længere ud i fremtiden. Energiforbruget skulle reduceres med 25 % i 2015 og yderligere 25 % fem år senere. Det betyder, at niveauet i 2020 kun vil være en fjerdedel af, hvad det var i 2006.
- Strategien med at udmelde energikravene i god tid, inden de bliver gængse og almene, har været én af de vigtigste drivere for innovation og udvikling i byggeriet. Når vi allerede nu kan se, at omkring 30 % af alt nybyggeri i dag lever op til det, der forventes at blive kravene inden udgangen af 2015, så har denne strategi vist sin styrke, siger Michael H. Nielsen.
Kort tid efter, at kravene var udmeldt, begyndte kunderne nemlig at efterspørge byggeri, der var mere energieffektivt end de minimumskrav, der var fastsat i bygningsreglementet. Og efterspørgslen betød ifølge Michael H. Nielsen, at producenter udviklede bedre produkter og løsninger.
I den forbindelse er det nærliggende at spørge, om man så ikke bare skal indføre kravene for 2020 allerede nu?
- Det er vigtigt, at udviklingen af de fremtidige energikrav i bygningsreglementet fastlægges i tæt dialog med byggeerhvervet. Erfaringerne siden 2009 har vist, at det er den gode vekselvirkning mellem markedsefterspørgsel og teknisk og produktmæssig udvikling, der har banet vejen for den positive proces, der er i gang. Men bliver tidsrammen forceret, smider man nøglen til udvikling væk, forklarer Michael H. Nielsen.
