23948sdkhjf

Vandregning på 27 millioner kroner

Det kommer til at koste dyrt i Hjørring Kommune at reparere og forebygge lignende skader efter sidste torsdags skybrud.
Efter en grundig gennemgang af skader og vandproblemer efter sidste torsdags skybrud, kan Hjørring Kommune sætte et mere eksakt beløb på skaderne og det forebyggende arbejde, som skal forhindre, at det går så galt igen.

Det er i alt opgjort til 27 millioner kroner.

Det akutte arbejde
Allerede i næste uge beder kommunens teknik og miljøudvalg - byrådet om at finde de første 6,6 millioner kroner, som der er akut brug for til at reparere de 15 vejstrækninger og broer, som fortsat er afspærrede.

- Arbejdet med nyt asfalt og reparationer er gået i gang. Det er den akutte indsats, som er opg,ort til 6,6 millioner kroner, fortæller udvalgsformand, Ole Ørnbøl.

Forebyggende indsats
Men dertil kommer altså en stor forebyggende indsats, så kommunen ikke står i samme situation næste gang, der kommer et kraftigt skybrud.

- Det er tvingende nødvendigt, at vi også kommer i gang med den indsats, fastslår udvalgsformanden.

De godt 20 millioner skal bruges på en vifte af tiltag de steder, hvor der er problemer med, at vandet ikke kan komme væk.

Det kan være ny rørføring, bedre gennemløb i åer og vandløb og kommunen skal have kigget på prioriteringen i vandplanerne igen.

Politikerne får en mere detaljeret beskrivelse af indsatsområderne på et udvalgsmøde på onsdag.

Beder om økonomisk hjælp
Med den konkrete opgørelse i hånden vil kommunerne i Vendsyssel endnu engang forsøge at få indenrigsministeriet til at træde til med økonomisk hjælp.

Det ventes at arbejdet med at udbedre de akutte skader på de 15 vejstrækning vil tage et-to uger. Kommunen vil fortsat løbende opdatere, hvor der er afspærringer. Siden skybruddet er der blevet åbnet enkelte strækninger, men der er også kommet nye til. Senest torsdag, hvor Græsdalsvej over Græsdal bæk ved Tårs er blevet spærret, fordi et stykke asfalt er skyllet væk.

- Vi må nok også forudse, at der efterfølgende vil opstå sætningsskader på vejene. Men det viser sig måske først til foråret, siger Ole Ørnbøl.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094