23948sdkhjf

Building Green forbereder sig på øget rykind

Antallet af forhåndstilmeldinger er 20 pct. højere end sidste år, og messen oplever især større international interesse.
Building Green åbner onsdag i Forum, og fagmessen for grønne byggeløsninger, som i år afholdes for fjerde gang, har lige nu 20 pct. flere forhåndstilmeldinger end på samme tidspunkt sidste år.

Den store interesse messe kommer ikke kun fra danske arkitekter, bygherrer, rådgivere og øvrige aktører i byggeriet. Også internationalt giver Building Green genlyd i et helt andet omfang end tidligere år.

Årsagen er blandt andet, at København, både under og umiddelbart efter Building Green, er samlingspunkt for en lang række bæredygtige initiativer – fra FN’s Internationale Klimapanel IPCC’s fremlæggelse af sin femte hovedrapport til græsrodsevents på gadeplan i forbindelse med Sharing Copenhagen-initiativet, der året igennem har fejret Københavns udnævnelse til Europas Grønne Hovedstad 2014.

- Fra nu af, og frem til den 2. november, mødes flere end 2.000 forskere, politikere, regeringer, erhvervsledere, investorer og interesseorganisationer fra mere end 100 forskellige lande i København for blandt andet at diskutere de voksende globale klimaudfordringer, fortæller Senior Project Manager Mette Grydehøj Post fra Building Green.

Årets messe byder på prominente gæster og bidragsydere fra både ind- og udland, herunder Klimakommissær Connie Hedegaard, der deltager i paneldebatten ”Det grønne monopol”, og Klima-, Energi- og Bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R), der åbner messen på andendagen. Herudover byder konference- og seminarieprogrammet på internationale profiler som partner Ellen Van Loon fra Rem Koolhaas’ tegnestue OMA, Senior Associate DaeWha Kang fra Zaha Hadid Architects samt dr. Dorthe Rich Jørgensen, som stod bag de bæredygtige initiativer i forbindelse med opførelsen af OL Byen i London 2012.

Building Supply er mediepartner på Building Green og har som optakt til messen udsendt et særligt Building Green-nyhedsbrev. Fik du ikke læst det, kan du finde nyhedsbrevet her .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093