23948sdkhjf

Fyldte ordrebøger trods nedgang i offentligt byggeri

Trods nedgang i det offentlige byggeri er ordrebøgerne de næste tre til seks måneder i størstedelen af branchen stadig fulde, viser ny konjunkturundersøgelse fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI.
Fulde ordrebøger blandt medlemsvirksomheder i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, betyder flere nye ansatte, viser den nyeste konjunkturundersøgelsen fra FRI.

Især virksomheder øst for Storebælt forventer at ansætte flere medarbejdere. I undersøgelsen har 50 procent af virksomhederne svaret, at de har behov for flere hænder. Vest for Storebælt er det 34 procent, der inden for de næste seks måneder forventer at ansætte flere.

- Det er glædeligt, at der er stor efterspørgsel efter rådgivende ingeniørvirksomheders kompetencer og den merværdi, som branchen tilfører et projekt, betyder, at der skal ansættes endnu flere medarbejdere i en stor del af virksomhederne. Den samlede optimisme er dog gået lidt tilbage, i forhold til vores konjunkturundersøgelse i april, og det kan skyldes at vi for første gang siden Finanskrisen i 2009 kan registrere en nedgang i antallet af ordrer indenfor offentligt byggeri, siger Henrik Garver, administrerende direktør i FRI.

Infrastruktur løfter virksomhederne
For de rådgivende ingeniørvirksomheder er opgavemængden enten fastholdt eller forbedret i alle øvrige sektorer, men rådgiverbranchens forventningerne til fremtiden er på trods af dette mere afdæmpede end de var for seks måneder siden. Det går fortsat for langsomt fremad i dansk og europæisk økonomi.

- Undersøgelsen viser, at det især er inden for infrastruktur, at virksomhederne oplever ordrefremgang. Det skyldes især den opgradering, der sker inden for jernbaneområdet netop nu og de næste mange år frem. Også letbanerne er i flere byer i en fase, hvor behovet for rådgivende ingeniørydelser er større, slutter Henrik Garver.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109