23948sdkhjf

Skimmelsvamp bremser domicilbyggeri

Dele af arbejdet på Alfa Lavals nye domicil i Aalborg er indstillet, mens fugt- og svampebefængte gipsplader bliver fjernet.
Det skriver tv2nord.dk.

Fund af skimmelsvamp i det endnu ufærdige byggeri på Gasværksvej i Aalborg har fået godt 15 håndværkere, der står for installation af VVS, ventilation og el, til at nedlægge arbejdet.

Læs mere: Første spadestik til Alfa Laval domicil

- Vi skal have konstateret, om der er noget farligt i bygningen. Og hvis vi får garanti for, at vores helbred ikke lider overlast, går vi selvfølgelig i arbejde igen, siger rørsmed Henrik Nielsen til tv2nord.dk.

Pladerne nede senest fredag
Skimmelsvampen er konstateret i gipsplader. De er blevet våde, fordi de blev sat op, inden bygningens tag var færdigt, og der derfor kunne trænge vand ind. Hvor mange af de 10.000 kvadratmeter gipsskillevæge der skal tages ned, er ikke afklaret endnu.

Læs mere: TKD sælger 6.000 m² domicil-projekt

De strejkende håndværkere genoptager arbejdet, når der ikke længere er fare forbundet ved at arbejde i bygningen. Hovedentreprenøren Gråkjær forventer, at de inficerede gipsskillevæge er nede senest fredag.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141