23948sdkhjf

Boliger til unge handicappede tager form i Slagelse

Fredag den 31. oktober holdt Slagelse Kommune rejsegilde for 18 nye handicapboliger til unge, hvor entreprenørfirmaet Brdr. Petersen har hovedentreprisen.
Boligerne bygges på Kastanievej i Slagelse. Der er atten boliger fordelt med ni boliger på to etager. Boligerne er på cirka 45 kvadratmeter, hvortil kommer fællesarealer og areal til personale. Casa Arkitekter tegnede byggeriet, og Brdr. Petersen vandt hovedentreprisen.

De atten ungdomsboliger på Kastanievej markerer afslutningen på en politiske beslutning fra 2009 om at etablere fem byggerier med i alt 106 boliger for handicappede i kommunen. Netop fordi boligerne er målrettet de unge blev der etableret en følgegruppe med deltagelse fra de kommende beboere og deres pårørende. Landsforeningen LEV blev også inddraget, og sammen med Slagelse Kommunes embedsværk og politiske udvalg var gruppen blandt andet på studietur til Odense for at lade sig inspirere af lignende byggeri der.

- Vi valgte at inddrage de unge, da vi planlagde byggeriet, for de unge har nogle særlige ønsker, og det er vigtigt, at de kan flytte ind og føle sig hjemme. Deres input har haft betydning for indretningen, hvor fællesarealerne er blevet større og fælleskøkkenerne meget åbne, så de unge har mulighed for at være sammen, præcis som unge på kollegier, siger udvalgsformand Anders Kofoed.

Byggeriet skal stå færdigt i juni 2015.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111